Værktøjer

Viser 110 af 110 værktøjer

Få inspiration til hvordan du kan arbejde med at forbedre patientkommunikation. Brug søgefeltet eller vælg nøgleord i højre side. De øverste værktøjer er lagt på eller opdateret sidst. Tilmeld dig nyhedsbrevet for at få nyt - ca. 4 gange om året.


Der blev desværre ikke fundet nogle værktøjer med de valgte filtre.

3+3+3

3 ansatte skal 3 gange om måneden stille spørgsmål til 3 patienter.

Andre gange er det fx afdelingssygeplejersken som 3 gange om måneden skal stille 3 patienter 3 spørgsmål. Værktøjet kan anvendes på forskellig måde.

Spørgsmålene og den konkrete metode netop den måned bestemmes af afdelingsledelsen.


Eftersamtale ved tvang

E-læringskursus til personalet om hvordan de skal forholde sig når der har været anvendt tvang.

Læringsmålene for kurset er:

At kursisten efter endt kursus kan afholde en eftersamtale, herunder opnår kendskab til:

  • hvad formålet er med eftersamtaler
  • hvordan en eftersamtale gennemføres og hvilket indhold den kan have
  • redskaber som kan understøtte eftersamtalen
  • hvordan der følges op på eftersamtaler
  • hvordan eftersamtaler dokumenteres

Læs instruksen Eftersamtale ved tvang


App om fasteregler

App'en er gratis, og den er relevant for patienter i dagkirurgien og på sengeafsnit med patienter som er indlagt og skal opereres.

App'en indeholder 6 små film med overskrifterne:

  • Hvad er fastereglerne
  • Hvorfor skal du faste? (forklaret af hhv. patient og sygeplejerske)
  • Hvad med mælk?
  • Hvis jeg glemmer at faste?
  • Er du ikke fastende?

Filmene giver en præcis og let tilgængelig visuel forklaring på hvordan man skal forholde sig op til en operation og hvorfor. Og den fortæller også om konsekvenserne af aflysninger.

Baggrund

En indledende undersøgelse viste at 14 ud af 15 patienter ikke vidste hvorfor det er vigtigt at overholde reglerne for faste. 85 % mente selv at de kendte reglerne, men kun 65% havde fulgt dem korrekt. Undersøgelsen dokumenterede også at mange patienter ikke læser den skriftlige information de får udleveret forud for en operation, og at mange misforstår reglerne for faste eller tager medicin som de ikke måtte tage før en operation.

Regionshospitalet Randers har udviklet app'en i samarbejde med Emento, men alle er velkomne til at bruge den.

App'en hedder Fasteregler, og den kan hentes i App Store og Google Play.


Samtalekoncept for at tale om det svære

Patienter bliver tilbudt samtaler om det, der gør det vanskeligt og måske tabubelagt at leve med en kronisk hudlidelse. Samtalerne er nu en integreret del af kronikerforløbene – hvis patienten vil.

Selv om man har haft sin sygdom i mange år, er det ikke en selvfølge at man åbent og med god effekt kan tale med sine nærmeste om det. Men personalet er neutrale og har en erfaring med lige præcis det der er vanskeligt for patienterne.

Samtalekonceptet i Dermatologisk Ambulatorium består af: 

Andre er velkomne til at bruge konceptet.


Beslutningsstøtteværktøjer

På vibis.dk finder du dels en række praktiske redskaber der kan bruges til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer, dels eksempler på beslutningsværktøjer.
Se oversigten.

Du kan også finde et inspirationskatalog for udvikling af beslutningsstøtteværktøjer.


Den digitale patientuddannelse

Den digitale patientuddannelse består af e-læringsmoduler om hhv. diabetes og hjertesygdom samt webinarer med sundhedsfaglige.

Lev livet med diabetes
E-læringskurset Lev livet med diabetes består af 3 moduler:

Lev livet med hjertesygdom
E-læringskurset Lev livet med hjertesygdom består af 3 moduler:

Læs mere om modulerne på hjemmesiden for Det digitale sundhedscenter.

Baggrund
Det digitale sundhedscenter er et partnerskabsprojekt.


Facebook til patientfeedback

I en lukket Facebook-gruppe kan patienter og pårørende give deres vurdering og mening til kende over for Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Facebook-gruppen er blevet til efter ønske fra flere patienter, som svar på afdelingens spørgsmål om, hvordan de kunne få inddraget patienter og pårørende mere i udviklingen af afdelingens arbejde.

Med hjælp fra hospitalets kommunikationsfolk fik Kræftafdelingen opstillet et sæt spilleregler for en særlig Facebook-gruppe med navnet "Hjælp Kræftafdelingen AUH". Status januar 2017: 350 medlemmer af den lukkede gruppe.

Diskussionen på siden har givet gode brugbare råd til afdelingens almindelige og åbne Facebook-side, til pjecer, nye tiltag og meget andet. Sidens spilleregler siger, at man ikke må sagsbehandle eller kommentere behandling.

Der inviteres til den lukkede Facebook-gruppe via pjecer og opslag.


Min dag, min energi

Min Dag, Min Energi er et arbejdsredskab udviklet til terapeuter der bl.a. arbejder med apopleksipatienter eller andre patienter, hvis primære udfodring er hjernetræthed.

Min Dag, Min Energi består af en brugervejledning og et dagsskema hvor patienten registrer aktivitet og symptomer i forbindelse med aktivitet. Det kobles på en farveskala. Herudfra støtter terapeuten via løbende dialog, patienten til at få indsigt i hvilke aktiviteter der er særligt krævende, men også hvilke der giver den enkelte patient energi.

Formålet med værktøjet er at give patienten en øget indsigt i egne ressourcer og begrænsninger i forhold til aktivitetsudførelse, energiforvaltning og hjernetræthed. Dette giver patienten god mulighed for fremadrettet at mestre sin dag hensigtsmæssigt, hvilket er med til at give patienten en bedre livskvalitet.

Baggrund

Hjernetræthed er mange patienters største udfordring efter en apopleksi, uanset skadens størrelse. Et fokusområde, der er yderst vigtigt for patientens videre rehabiliteringsforløb.

Hjernetræthed er ofte en skjult dysfunktion for både patienten og deres pårørende, og derfor svær for dem selv at blive opmærksomme på og arbejde med.

Udfordringen er at mange af disse patienter godt kan præstere i korte perioder, uden at få symptomer. Derfor vil disse patienter ofte score indenfor ”normalområdet” på de valide og standardiserede undersøgelser, der er anbefalet som tests indenfor neurologiområdet.

Som terapeuter har vi derfor behov for et arbejdsredskab, der kan hjælpe os til at give patienten en øget indsigt i egne ressourcer og begrænsninger i forhold til aktivitetsudførelse, energiforvaltning og hjernetræthed.

Samtidig må redskabet gerne kunne synliggøre patientens eventuelle fremgang i sin indsigtsbearbejdning, samt tydeliggøre og kvalificere terapeutens intervention.


Relationel koordinering - projekt

Relationel koordinering koordinerer arbejdsprocesser gennem relationer, der bygger på fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Fælles mål, fælles viden og gensidig respekt blandt sundhedsprofessionelle giver hyppigere, mere præcis og rettidig kommunikation og resulterer i mere omkostningseffektiv patientbehandling. 

Relationel koordinering er med afsæt i egen faglige funktion at kommunikere og handle for at integrere egen opgaveløsning ind i det samlede patientforløb. Derved bliver udgangspunktet patientfokuseret samarbejde og arbejdstilrettelæggelse frem for overvejende fokus på den monofaglige opgaveløsning. Når vi arbejder sammen og har den fælles opgaves mål for øje, leverer vi en bedre service til patienten, fremmer sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb med koordinerede ydelser frem for fragmenterede monofaglige interventioner.

Projektet består af en række delaktiviteter:

  • Detaljeret planlægning og tilrettelæggelse af processen
  • Undervisning, temadage og workshops, som skal medføre øget viden og forståelse for, hvordan relationel koordinering kan anvendes i det tværfaglige samarbejde – tilrettelagt for ledergruppe og projektansvarlige, ”ambassadører” og tværfaglige teams.
  • Implementering af relationel koordinering i praksis
  • Opfølgning og evaluering

I projektet er der arbejdet med 7 grundprincipper hvoraf de 4 direkte handler om kommunikation. En række overvejelser var særligt nyttige for at arbejde med grundprincipperne:

1. Fælles mål:

  • I hvilket omfang deler de andre faggrupper mine mål i behandlingen af patienterne/opgaven?
  • Hvad er den overordnede plan og vores fælles mål? Har alle involverede kendskab til den samlede overordnede proces og målet (også patienten)?
  • Har alle en forståelse for sammenhængen mellem eget arbejde og de andres funktioner/opgave?
  • Har vi samme dagsorden, når vi mødes?

2. Fælles viden:

  • Hvor meget ved dine kolleger om den rolle du har i forhold til patienterne/opgaven? Hvad ved du om dine kollegers rolle?
  • Har alle kendskab til det fælles mål?
  • Hvem er afhængig af hinandens viden?
  • Hvad har xx brug for at vide for at kunne planlægge klogt?
  • Hvilken information kan/bør min faggruppe byde ind med?
  • Hvem skal have del i den viden jeg indsamler om patienten?
  • Hvilken information har jeg brug for fra de andre faggrupper?
  • Hvad skal vi have fælles viden om for at kunne løfte det fælles mål?
  • Hvad skal der stå på (cetrea)tavlerne for, at de kan anvendes til at fremme samarbejdet og sammenhæng i patientforløbet?

3. Gensidig respekt

  • Hvor meget respekterer dine kolleger det arbejde du gør i forhold til patienterne/opgaven?
  • Respekterer vi hinandens arbejde som en vigtig del i den samlede opgaveløsning?

4. Hyppig kommunikation

  • Hvor ofte kommunikerer dine kolleger med dig om patienterne/opgaven?
  • Er kommunikationen tilstrækkelig hyppig til, at vi bliver i stand til at handle klogt? Eller kommunikeres vi så ofte, at vi forstyrrer hinanden? Eller så sjældent at vi mangler vigtige informationer?
  • Hvordan og hvor hyppigt skal vi kommunikere? Skal vi mødes eller har vi andre redskaber, som vi kan anvende? Hvad skal vi bruge tiden på, når vi mødes?
  • Er de mennesker tilstede, som skal være der /som skal have den viden, vi skal videregive? 

5. Præcis kommunikation

  • Kommunikerer dine kolleger præcist om patienterne/opgaverne med dig?
  • Er den information vi giver til hinanden korrekt, så det er muligt at koordinere og handle klogt?
  • Forstår vi hinanden?
  • Siger vi for meget eller for lidt? Har vi en klar dagsorden for, hvad der skal kommunikeres om?
  • Hvad skriver vi på (cetrea)tavlerne?
  • Hvilken information skal der være på henvisninger for, at vi kan visitere patienten korrekt? 

6. Rettidig kommunikation

  • Får du information om patienterne/opgaven i rette tid?
  • Er kommunikationen tilstrækkelig rettidig til, at vi kan nå at handle klogt?
  • Hvornår, hvor og hvordan ofte skal vi mødes for at kommunikationen er rettidig? Kan vi anvende andre metoder?
  • Hvornår er informationen tilgængelig? 

7. Problemløsende kommunikation

  • Når der opstår et problem, f.eks. hvis der sker noget uforudsigeligt, forsøger vi så at løse problemet?
  • Er vi reelt interesseret i få løst problemerne? Eller vil vi bare have skylden placeret hos andre? 

Guide til den gode videokonsultation

Videokonsultationer har mange fordele. De sparer tid og udgifter til transport, og giver mulighed for hyppige korte kontakter mellem borgere og sundhedsvæsen fx ved kronisk sygdom. Det betyder at behandlingen kan justeres løbende og at der fx kan skabes større tryghed efter hjemsendelse fra hospitalet.

En anden fordel er, at dialogen ofte bliver mindre formel, når borgeren sidder i eget hjem. Her er det borgerens regler, der gælder og styrkeforholdet er mere ”lige” end ved besøg på hospitalet eller hos lægen.

Nogle budskaber egner sig dog ikke til video. Følsomme samtaler, som fx besked om alvorlig sygdom, bør ikke gives over video. Dels vil borgeren nok ikke kunne huske dit budskab og dels vil et fysisk møde være at foretrække rent etisk.

Center for Telemedicin, Region Midtjylland har lavet en guide med en række gode råd til videokonsultationer. Læs mere og hent guiden på Center for Telemedicins hjemmeside.


Timeout på patientens præmisser

Alle patienter tilbydes en daglig ”timeout”-samtale, der forventes at vare 10-15 minutter.

En projektgruppe har udarbejdet en spørgeguide, der indeholder spørgsmål, hvis mål er at indfange, hvad der aktuelt er vigtigt for patienten. Guiden er inspireret af en udarbejdet rapport fra Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK) i Region Midtjylland:

  • Hvad er din største bekymring lige nu – hvad fylder mest?
  • Kan du prøve at beskrive, hvilken plan der er lagt for dit videre forløb og hvad du tænker om denne?
  • Hvad tror du, der fylder mest for dine pårørende lige nu?
  • Hvad kan jeg gøre for, at du føler dig tryg ved den fremtidige plan, og er der noget, vi skal ændre på i resten af din indlæggelse?

Som afslutning på samtalen afstemmes de fremtidige aftaler, således at både patient- og sygeplejerskeperspektivet indgår.  Samtalen bliver dokumenteret på lige fod med andre sygeplejeproblemstillinger, dermed sikres kontinuitet.

Det har betydning for den enkelte patients følelse af at blive set og hørt, at der afsættes tid i dagligdagen til at skabe nærværende relationer, hvor der bliver spurgt systematisk ind til, hvad det enkelte menneske er mest optaget af, eller hvad han er mest bekymret for i forbindelse med akut hjertesygdom.


Livet med og efter kræft

www.livogkraeft.rm.dk retter sig mod nuværende og tidligere kræftpatienter og deres pårørende. Hjemmesiden formidler viden, som kan ændre patienters forståelse af senfølger og give redskaber  - fx mentale øvelser og forslag til fysisk aktivitet – og på den måde øge deres mestring af eget liv. Derudover indeholder hjemmesiden råd og anvendelige links.

På siden findes information om

  • træthed,
  • smerte
  • psykisk påvirkning

Samt inspiration til

  • mentale øvelser
  • fysisk aktivitet
  • kommunikation i familien
  • råd og redskaber
  • nyttige links

Inddragelse af patienter via skriftlig digital kommunikation

Baggrund: Digitalisering af kommunikation mellem borgere og det offentlige i Danmark giver mulighed for at udvikle brugen af Offentlig Digital Post til dialog mellem patienter og personale i forbindelse med radiologiske undersøgelser.

Målgruppe: Projektet henvendte sig til nøglepersoner i Radiologisk Afsnit som dagligt kommunikerer med patienter. Gruppen omfattede lægesekretærer, radiografer og læger.

Fremgangsmåde: Undervisning om skriftlig digital kommunikation samt dialogkonference og workshops, som afsæt for udvikling af digitalt værktøj med vejledninger om god praksis i forhold til skriftlig digital kommunikation via Digital Post.


Film om forskel på akutte og kroniske smerter

I Smerteklinikken på Regionshospitalet Silkeborg bruger de ansatte en lille 5-minutters australsk-produceret film, når de skal forklare patienter og pårørende om den grundlæggende forskel på akutte og kroniske smerter.

Smerteklinikken netop fået indtalt ”Understanding pain and what to do about it” på dansk, og den kan ses på og deles fra Hospitalsenhed Midts YouTube-kanal.


Doktor - mobilspil til børn

I app-spillet "Doktor" kan børn lege sig igennem blodprøver, priktest og røntgenbilleder, før de skal til undersøgelse på hospitalet. I spillet bliver dyrebørn målt og vejet, får lavet en priktest, taget en blodprøve eller gennemfører en af de mange andre undersøgelser, som børn kan møde på hospitalet.

Spillet er udviklet af personalet på Børn og Unge på Regionshospitalet Viborg i samarbejde med animationsvirksomheden Level Rewind Games. "Doktor" er resultatet af en donation fra TrygFonden på 204.000 kroner, og det kan hentes gratis i App Store og Google Play til mobil eller tablet.

For at sikre at spillet rammer målgruppen, har udviklerne inddraget børn i processen. Bl.a. børn fra en børnehave i Viborg.

Alle hospitalsafdelinger i landet er velkomne til at henvise til og bruge spillet.

Her er filer til at trykke postkort, rollups, plakater og klistermærker.


Registrer dit dagsprogram

Et skema giver patien­ter i optimerede operationsforløb til behandling af tyktarmskræft eller ud­posning på legemspulsåren i maven et visuelt overblik over de forskellige handlinger, som pa­tienten skal udføre efter operationen og kan involvere og motivere patienter på en ny måde. Se skemaet.

Se video hvor forløbskoordinator, sygeplejerske, patient og pårørende fra Kirurgisk Afdeling fortæller om deres positive oplevelser med det nye skema.

Det vil blive undersøgt, om principperne for skemaet ligeledes kan bruges i andre patientforløb til at registrere an­dre handlinger eller symptomer som eksempelvis smerter.

Løsningen er inspireret af en tilsvarende løsning på Rigshospitalet, hvor man bruger magnettavler.


Film om afbud

En animationsfilm på 1½ minut – uden løftede pegefingre. Sådan vil Reumatologisk Afdeling gerne minde patienterne om at huske at melde afbud.

Afdelingen linker til filmen i indkaldelsesbreve, filmen ligger på afdelingens hjemmeside: www.auh.dk/om-auh/afdelinger/reumatologisk-afdeling/praktisk-info/meld-afbud/, er på afdelingens lukkede Facebook profil for patienter med tilknytning til afdelingen samt kører på en skærm i venteområdet for patienterne i afdelingen. Desuden er der lavet postkort, som ligger tilgængelig i afdelingen med oplysninger om, hvordan man melder afbud til sin tid (mailadresse, telefonnummer osv.).


Klager der udvikler

Konceptet er afprøvet 3 gange i det samme afsnit i tidsrummet september 2013 til marts 2014. Baggrunden var et ønske om at forbedre LUP-resultaterne i forhold til kommunikation/information og samtidig gribe fat i et indsatsområde, som lederne (både læger og sygeplejersker) var optaget af at gøre noget ved, nemlig klager. Vi var og er opmærksomme på, at patientperspektivet kan have trange kår i en kontekst med stor travlhed og detailstyring af ”skal-opgaver”.                                                                                                                                       

Henvendelse med klager behandles fortsat efter de formelle retningslinjer. Men i udvalgte klagesager eller henvendelser om utilfredshed inviterer vi ”klageindehaveren”, som i vores tilfælde har været og som oftest vil være pårørende, til ”Klager der udvikler”. Mødet varer ca. 2 timer, hvor klageindehaveren er med de 1½ time. De øvrige deltagere er afsnittets ledelse (Afdelingssygeplejerske og Afsnitsansvarlige Overlæge), 10–12 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og evt. terapeuter.

Formen er strukturerede interviews med bevidning i en narrativ forståelsesramme. Jeg interviewer ledere, klageindehaver(e) og medarbejdere på skift, og hvor deltagerne skiftevist lytter og responderer på hinanden. Inden mødet har jeg holdt formøde med klageindehaver for at vedkommende kan blive tryg ved metoden.


Trivselsskema for nybagte forældre

Trivselsskemaet er et visuelt, enkelt redskab, der støtter forældrenes vurderinger og styrker deres mestringsevne. Skemaet bekræfter forældrene i barnets trivsel og giver omvendt konkrete handlingsanvisninger til forældrene, hvis noget er anderledes end forventet.

Tanken bag skemaet er desuden at anskueliggøre for forældrene, at et nyfødt barn udvikler sig meget i de første dage, hvor barnet og dets behov ændres. Skemaet medvirker dermed også til at anskueliggøre, hvorfor der fx er forskel på den sundhedsfaglige vejledning på første og femte dag.

Se trivselsskemaet på dansk og på engelsk.

Se Fødeafdelingens og kommunernes fælles trivselspolitik, som Trivselsskemaet er en del af.


PROMpartner

PROMpartner.dk kan inspirere til hvordan sundhedspersonale involverer patienter mere - og på en bedre måde. Patienternes eget syn på sagen kan være afgørende for hvad de synes om den behandling de får.

PRO er oplysninger fra patienten om eget helbred og livskvalitet.

Se fx liste over it-løsningerprojekter og oversigt over PRO-spørgeskemaer.


HC And

HC And er udviklet til børn i alderen 3-7 år. Informationen er udviklet som små animerede tegnefilm, der afspejler virkeligheden i børnehøjde og appellerer til børnene gennem leg med computeren. 

Animationerne på hjemmesiden og i app'en fortæller i børnehøjde om undersøgelse, behandling, diagnoser og dagligdagen under indlæggelse. Informationen kan bruges både før og efter opholdet på hospitalet. Se oversigt over indhold: http://hcand.dk/indhold.htm

HC And storyboards er udviklet i tværfagligt samarbejde mellem projektgruppen 10:30 Visuel Kommunikation og afdelingerne på OUH. HC And findes på www.hcand.dk, eller til tablet i App Store eller Google Play. 

 


Det sundhedsprofessionelle kommunikationshjul

Ofte anvendes modeller i sundhedsfaglig kommunikationsuddannelse til at angive strukturer, faser og kommunikative teknikker i kommunikation. Flere modeller er udviklet med vægt på at træne, opøve og vurdere kommunikative færdigheder og redskaber hos studerende på sundhedsuddannelser og færdiguddannede sundhedsprofessionelle. Andre kritiserer disse modeller for i for høj grad at fokusere på enkeltstående færdigheder løsrevet fra kontekstuelle forhold, tidsmæssige forløb og den kompleksitet, som er involveret i den faktiske kommunikation mellem den sundhedsprofessionelle og patienten. Her peges på andre helhedsorienterede og kreative elementer.

I England har UK Medical Council formuleret The Consensus Statement, som indeholder en model over centrale begreber i medicinsk kommunikationstræning. Modellen angiver et bredspektret perspektiv på læge-patient kommunikation og er modelleret som et ”hjul”, hvis forskellige, bevægelige cirkler på dynamisk vis angiver værdigrundlag og tematikker for den medicinske kommunikationstræning i Storbritannien. 

Inspireret af UK Medical Council’s model, initierede vi udviklingen af en modificeret dansk model, som i sit sigte var mere fokuseret på lærings- og undervisningssituationer. Hermed opstod ideen om Det sundhedsprofessionelle kommunikationshjul.

Der var flere mål med dette udviklingsprojekt: For det første var det at skabe en kommunikationsmodel, der på én og samme tid:

  • giver blik for de komplekse sammenhænge og medieringer, som sundhedsprofessionelles kommunikation indgår i,
  • viser dynamikken i kommunikation, såvel som
  • indeholder et fokus på konkrete teknikker og kommunikative færdigheder.

For det andet var det målet at løse et konkret problem i relation til at erstatte en række inaktiverende forelæsninger og oplæg med flere aktive og praktiske øvelser på Den generelle lægelige videreuddannelses kursus i kommunikation for basislæger i Region Midtjylland.

Sluttelig var målet at udvikle forskellige former for ’blended learning’-initiativer, hvor muligheden for at lave IT-baserede aktiviteter kunne blive udfoldet.

Implementering

Det sundhedsprofessionelle kommunikationshjul er blevet udviklet som værktøj til lægelig videreuddannelse, og blev i 2015 implementeret på KBU-kurserne i kommunikation i Region Midtjylland. Der har været afholdt underviserworkshop, hvor ’hjulet’ er blevet afprøvet. Kommunikationshjulet fungerer som didaktisk model i undervisningen som ønsket. Det udestår at udvikle egentlige blended learning aktiviteter.

Læs mere

 

Det sundhedsprofessionelle kommunikationshjul – udviklingen af et digitalt læringsobjekt

http://sundhedsvidenskab.dk/kommunikationshjul/circle.html


Standardisering af patientinformation - psykiatrien

Psykiatrien i Region Midtjylland udarbejder fælles, regionale pjecer.

Der er p.t. udkommet 16 pjecer om diagnoser. Heraf handler 10 pjecer om diagnoser indenfor voksenpsykiatrien, mens 6 pjecer handler om diagnoser indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Yderligere 2 pjecer er under udarbejdelse.

Der er desuden produceret 6 pjecer om behandling. Heraf retter 5 sig mod voksenpsykiatri, mens en enkelt pjece retter sig mod børne- og ungdomspsykiatri.
Alle pjecer om diagnoser og behandling udkommer også på engelsk. Enkelte pjecer fås også på andre sprog.   

Foruden de i alt 22 pjecer om diagnoser og behandling, er der også udkommet følgende:  

  • Rettigheder for patienter i voksenpsykiatrien
  • Rettigheder for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien
  • Fra indlagt til udskrevet (en udskrivningsguide)
  • Information til personer der dømmes til psykiatrisk behandling

Udlevering af velkomstmappe

Der er udviklet en velkomstmappe, der indeholder en række basisinformationer på løsark og pjecer, så der hurtig kan ske tilretninger, uden at selve mappen skal trykkes om. Pjecer og løsark er patientrettigheder (kort version), vejledning til patienter og besøgende om håndhygiejne, Køkkenets tilbud til patienter + løsblad Praktiske Oplysninger + Kort.

Mappen udleveres i alle indlæggelsesforløb, der begynder i Akutafdelingen.
Alle øvrige forløb, hvori det for afdelingerne giver mening at udlevere/fremsende en velkomstmappe – både indlagte forløb (planlagte og akutte) og ambulante forløb.

Tanken er så at patienterne selv kan fylde yderligere informationer i mappen som de modtager i forløbet. Mappen skal understøtte den mundtlige kommunikation. Og det er meget væsentligt at personalet ved udlevering af mappen introducere indhold og relevans.

Mappen bruges også ved patientrettede kampagner og lignende.


Patienternes Pris

Patienter og pårørende indstiller en afdeling til Patienternes Pris. På Nordsjællands Hospital uddelte vi i 2014 prisen for første gang.

Formål
• At brande Nordsjællands Hospital som Patienternes Hospital – forbedre omdømme
• At opnå højere patienttilfredshed i LUP ved at målrettet fokus og anvendelse af patientoplevelser.

Mål
• At motivere til at afdelingerne sætter fokus på den gode patientoplevelse og – kommunikation ud fra værdierne i kodeks for god patientkommunikation
• At anerkende de afdelinger, der gør en stor indsats for at imødekomme patienternes behov og som har sat fokus på også den patientoplevede kvalitet.

Læs mere på Nordsjællands Hospitals hjemmeside.


Video som patientinformation – kommunikative råd

Når du laver patientvideo, er det en god ide at være opmærksom på de latente budskaber - dvs:

Medkommunikation: Hvad siger du med din mimik, tøj, attitude, frisure mv. Hvis du i videoen optræder meget alvorlig, kan du være med til at give et forkert billede af afdelingen, hvis I til daglig har en afslappet, hyggelig og ”nede på jorden” omgangstone. Det kan forvirre patienterne i mødet med afdelingen. En meget alvorlig attitude kan endvidere give patienterne en unødig utryghed omkring deres eventuelle sygdom. Tænk over måden som videoen henvender sig til patienterne på. Ud over påklædning, attitude og kropssprog, skal du også tænke over dit ordvalg. Hvis du fx bruger et alt for højtravende sprog, kan det opfattes arrogant og nedladende – dit budskab kan gå tabt. Brug ord som ”spise” i stedet ”indtage”, ”mad” i stedet for ”fødeemner” osv. Du skal selvfølgelig ikke gå lavt i dit sprog.

Medinddrag patienten: Sørger du for at patienten forstår dine påbud? Når du laver video, hvor der er mange informationer om, hvad patienterne skal gøre, er det vigtigt med logiske sammenhænge. Tænk over hvis du beder en patient om at stoppe med at spise bestemt mad i en periode, så skal du følge det op med en forklaring på hvorfor. Du skal forudsætte at patienten siger HVORFOR, og efter et hvorfor, skal der altid følge et FORDI. Dette hjælper patienten til at skabe mening i bestemte budskaber.

Øjenkontakt: Inden for professionel kommunikation har man analyseret hvad der sker mellem publikum og en person på en skærm. Forsøg altid at begrænse den tid, som du taler ind i kameraet – patienterne husker ikke hvad du siger. Måden kaldes ”talking head” inden for kommunikation. Når du ser direkte ind i skærmen og har øjenkontakt med patienten, optræder du som en TV-vært i et studie. Hvis du derimod ser på et punkt ved siden af skærmen, får du ikke øjenkontakt, og for patienten virker det som om, at du taler til en person i studiet - ligesom en TV-gæst taler til en TV-vært. TV-værten har kontakten til seerne og TV-gæsten har kontakt til TV-værten. Hvis I er flere personer på videoen, skal I tænke over om den ene kommer til at virke primær med øjenkontakt og den anden sekundær uden øjenkontakt.

Kontekst: Hvor videoen lægges på hjemmesiden, og hvordan videoen i øvrigt introduceres for patienten. Prøv at sætte dig i patientens sted og overvej dit behov for viden: Hvad skal der ske med mig?  Forestil dig præsentation af tre små videoer: Undersøgelse, Parkeringsforhold ved hospitalet og forberedelse til undersøgelse. De kan præsenteres kronologisk på hjemmesiden: 1. Forberedelse, 2. parkering og 3. undersøgelse – eller de kan præsenteres i en rækkefølge ud fra patientens behov for viden: 1. Undersøgelse, 2 Forberedelse og 3. Parkering.

Ovenstående anbefalinger gives på baggrund af et speciale, på Masteruddannelsen i professionel kommunikation på RUC i 2016, om patientvideoer på Sjællands Universitetshospital.

Se også praktiske råd om video som patientinformation.


Far og mor som partnere

1 års feltstudier (bl.a. observation, interviews og uformelle samtaler) og prøvehandlinger/resultater i Børneafdelingen på Hospitalsenheden Vest. 

Forud for projektet havde vi tre indledende workshops, hvor vi inviterede forældre med for at blive klogere på forældreperspektivet.

Formålet var at sætte fokus på samarbejdet mellem forældre, børn og personale og skabe grundlaget for, at forældrene bliver partnere i samarbejdet om behandlingen af børnene.

Der er nedsat en styregruppe med både forældre og personale fra Børneafdelingen. Styregruppen var med til at vælge, hvilke tiltag der skulle prioriteres. Arbejdet kører videre i Børneafdelingens Dialogforum.

Læs mere på www.vest.rm.dk/afdelinger/borneafdelingen/far-og-mor-som-partnere og læs projektbeskrivelse for projektet Far og mor som partnere. Man kan desuden få tilsendt hele den afsluttende rapport ved at kontakte Dagny Kloster (se kontaktinformation andetsteds på siden).

 


Den involverende stuegang

Patienter/pårørende er inviteret med som en del af drøftelsen af patientens sag sammen med  de tværfaglige fagpersoner.

Der fastsættet et fast tidspunkt for stuegang, hvor både patient/pårørende og alle aktuelle tværfaglige omkring patienten mødes på stuen og gennemgår sagen.


Gruppebaseret undervisning til efterbehandling

Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital har startet gruppebaseret patientundervisning til brystkræftpatienter, der skal modtage standardiseret efterbehandling i form af kemoterapi og strålebehandling. Disse patienter er opereret raske, men skal modtage efterbehandling for at nedsætte deres risiko for tilbagefald. De skal således igennem et længere efterbehandlingsforløb, hvor de ikke er kræftramte, men vil være påvirkede af nogle bivirkninger.

Patienterne indkaldes på hold af ca. 6-8 patienter (gerne med pårørende), hvor de får vist et 1 times (strålebehandling) og 2 timers (kemoterapi) langt powerpoint-undervisningsmateriale. Det er sygeplejersker, der varetager selve undervisningen.

Der er mulighed for at stille spørgsmål, og patienterne kan således drage nytte af andre patienters spørgsmål. Der kommer ofte små diskussioner i gang, og patienterne lærer andre patienter at kende, samtidig med, at der opstår en hyggelig og afslappet stemning i undervisningslokalet og i venteværelset efter endt undervisning. Patienterne får efterfølgende individuelle lægesamtaler hvor man kan have fokus på den enkelte patients ønsker og behov, uden at skulle bruge tiden på standardinformationer.


Billedkommunikation til børn: kom-HIT.se

Få inspiration til hvordan man kan bruge billeder til at understøtte kommunikation med børn som patienter.

På www.kom-hit.se finder du bl.a.:

Du kan vælge om siden skal være på svensk eller engelsk.


Patientkommunikation i Region Sjælland

Region Sjælland arbejder med nye skabeloner til hjemmeside, bl.a. arketyperne forsider og sider for ambulatorier, sengesafsnit og patientinformation. Samtidig arbejder regionen med produktion af film, der skal understøtte undersøgelser og behandlinger. I december 2016 blev www.regionsjaelland.dk mobilvenlig (responsiv), og skabeloner er tænkt ind i mobilvenligheden. Ca. 50 % besøger hjemmesiden fra en mobil enhed, og tallet er stigende.

Find eksempler via nedenstående links, hvor der også er flere film:

Afdelingssider

Siderne for Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus er under udvikling. Her skal brugerne præsenteres for at valg af område på forsiden. Fx hjerte-karsygdomme

Skriftlig patientinformation

Samtidig arbejdes på en løsning, hvor skriftlige patientinformationer laves direkte på hjemmesiden, så de altid er offentligt tilgængelige.
Fra hjemmesiden kan de også printes. Det er ambitionen, at der kun er en regional information om fx arbejds-ekg, der kan deles på alle sygehuse, hvor den undersøgelse laves. Det betyder, at den patientinformation kun skal laves og opdateres et sted på hjemmeside (single source). Eksempler:

Korte url’er

Alle url’er er korte, så de let kan bruges i fx indkaldelser og anden patientinformation. Læs mere om Region Sjællands koncept for patientkommunikation på www.regionsjaelland.dk/patientkommunikation.


Helbredsprofilen

www.helbredsprofilen.dk findes viden, erfaringer og værktøjer til hjælp i den forandrede hverdag med kronisk sygdom. Til personer, som er syge, pårørende, eller som arbejder med borgere, der har en kronisk sygdom.

Værktøjerne hjælper kronikeren til at tage kontrol over sin sygdom og få støtte til at vurdere sin tilstand. Der findes bl.a. en række film med øvelser, eller test hvor kronikeren kan overvåge udviklingen i sin kroniske sygdom. Patienten kan få et overblik over udviklingen ved at benytte NemID.


Hvilken digital løsning skal du vælge?

De digitale løsninger som du her får hjælp til at vælge mellem, er apps, web/hjemmeside, kombineret web og app-løsning og e-læring.

Vælg web/hjemmeside hvis...

Vælg en web-løsning (hjemmeside under fx rm.dk) hvis der ikke er argumenter for andet.

Fordele

  • design der tilpasser sig skærmen
  • billigt
  • søgbart og tilgængeligt
  • hurtig opdatering
  • versionsstyring
  • brugerne skal ikke først hente en app, men kan tilgå siden ved behov
  • du kan kombinere tekst, billeder, video og animationer.

Ulemper

  • Hvis siden ligger langt nede i strukturen, kan den være svær at finde. Nogle hjemmesider har unikke adresser som er uafhængige af strukturen. Andre steder bruger man i stedet genveje, som fx www.patient.rm.dk.

Eksempler

Vælg app hvis...

Vælg en app hvis du skal bruge telefonens funktionaliteter, fx kamera og påmindelser. Evt. også hvis du skal bruge gps-lokation eller kalender, men det kan man også fra web.

Fordele

  • App'en kan evt. integrere til andre apps på brugerens telefon, og den kan evt. gemme/tracke patientens indtastede eller målte informationer eller indberette informationer

Ulemper

  • opdatering (fx fejlrettelse) koster penge og tager tid før det slår igennem
  • informationen eller produktet er kun tilgængeligt for de patienter der henter og bruger app'en. Dvs. det kan være svært for en patient at inddrage pårørende
  • app'en skal udvikles til flere systemer, ellers kan en del af målgruppen ikke bruge app'en.

Eksempler

Vælg web og app hvis...

Vælg en kombineret web- og app-løsning hvis dele af målgruppen ikke kan eller ønsker at hente app. App'en skal tilføre merværdi, ellers kan du nøjes med web.

Eksempler

Vælg e-læring hvis...

Vælg e-læring hvis målgruppen skal have et læringsudbytte af at gennemgå din digitale løsning. Hvis din målgruppe skal lære noget, er e-læring en mulighed. I forhold til traditionelle læringsforløb eller kurser, hvor man er fysisk til stede, giver det en række fordele.

Fordele

  • Kurset kan tages hvor og hvornår man vil
  • E-læringskurset kan evt. gøres obligatorisk
  • Der kan sættes en deadline for besvarelse, og man kan sende en mail med påmindelse til brugeren
  • Man kan lære i eget tempo og få gentaget indholdet, hvis det er nødvendigt
  • Der er gode muligheder for at anvende forskellige virkemidler, som fx video, billeder og animationer
  • Kurset kan opdeles i moduler

Eksempler

Få hjælp og vejledning

Ansatte i Region Midtjylland kan læse mere på regionens intranet, hvor man bl.a. kan se hvem man kan spørge.


Grib om livet

Grib om Livet er bygget op om en række korte film med forskellige temaer, hvor almindelige mennesker fortæller om deres liv med en kronisk sygdom. Du finder både film om KOL, type 2-diabetes, hjertekarsygdom og demens. Fra foråret 2017 finder du også film om at leve med en hjerneskade.

Grib om Livet er udviklet af Region Hovedstaden i tæt samarbejde med borgere og medarbejdere i Region Hovedstaden og kommuner, Lungeforeningen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Alzheimerforeningen og Hjerneskadeforeningen.

Se mere på www.gribomlivet.dk.


Film: Sådan er det at være på hospitalet

Region Midtjylland har fået produceret en kort animationsfilm om at være indlagt på et dansk hospital (længde ca. 3 min.). Filmen informerer om de uskrevne regler for hvad der forventes af dig som patient/pårørende.

Der er også lavet supplerende materiale, bl.a. en folder til patienterne med de informationer som filmen behandler.

Filmen har speak på dansk, arabisk, bosnisk, engelsk, farsi, somali, tyrkisk og tysk.

Filmen ligger på regionens hjemmeside på www.patient.rm.dk, men også på hospitalernes hjemmesider. Region Nordjylland bruger samme film. På Regionshospitalet Randers kører filmen med dansk og engelsk speak på hospitalets egen tv-kanal, og på flere hospitaler vises filmen på info-skærme.


Folder: Skriv til patienten

Folderen indeholder en række gode råd i lommeformat. Bl.a.

  • kommunikations- og patientsyn
  • målgruppe
  • dit mål med informationen
  • gode råd før du går i gang
  • sprog
  • gode råd om patientinformation
  • eksempler
  • sproglige og kulturelle barrierer
  • hvis teksten skal oversættes
  • illustrationer
  • opdatering
  • hvis teksten skal på nettet
  • tjekliste til din folder.

Folderen indgår i en serie om god kommunikation, som er en udløber af Region Midtjyllands kommunikationspolitik.


Folder: Tal med patienten

Folderen indeholder en række gode råd i lommeformat. Bl.a.

  • hvorfor er kommunikation vigtig?
  • målet med samtalen
  • samtalens redskaber
  • patientsprog
  • gode råd om patientkommunikation
  • sproglige barrierer
  • gode råd om at bruge tolk
  • klar tale - film med Søs Egelind
  • hvordan kan vi arbejde med vores kommunikation.

Folderen indgår i en serie om god kommunikation, som er en udløber af Region Midtjyllands kommunikationspolitik.


Kursus: Kon-Tiki

Forløbet vægter det personlige og det faglige lederskab med fokus på ansvaret for at tilrettelægge gode tværorganisatoriske patientforløb. Målgruppen er alle, der har et medansvar for patientforløb.

På Kon-Tiki arbejdes med en konkret patienforløb og at det er en fordel, at man er flere af sted – gerne tværorganisatorisk / tværsektorielt – omkring samme patienforløb. Hver deltager har altså et konkret patientforløb i fokus – patientforløbet skal udvikles på tværs af fag, afdelinger, hospitaler og sektorer. 

På 4 moduler arbejdes med korte oplæg, træning, sparring og refleksion, men alt er målrettet at styrke deltagerne i deres konkrete arbejde med deres patientforløb mellem modulerne. Det er patientforløbet, der skal forbedres - og det er deltagerne der skal sikre, at det sker.

Læs mere om kurset. Kon-Tiki er et åbent forløb for alle regioner.

Se erfaringer med et af værktøjerne fra kurset - brugerdialog.


Apopleksinet

App'en indeholder bl.a. kalender med mulighed for tilføjelse af billeder mm, viden om behandlingssted og om apopleksi. Spørgsmål til sygdommen og andre forhold opstået i forbindelse med denne. Individuelt tilpassede øvelser på billeder eller video.

App'en kan bruges på forskellige behandlings- og rehabiliteringssteder for apopleksi i Danmark, under forudsætning af stedernes opdatering af indhold.

App'en er frit tilgængelig i Appstore - samarbejde med fagpersoner skal aftales særskilt.

ApopleksiNet er lavet på baggrund af erfaringer og vidensindsamling fra Neurologi og Fysio-ergoterapi, Hospitalsenheden Vest.

App'en kan installeres på patientens egen iPad.

App’en indeholder:

  • "Min profil" - og egne præferencer
  • Beskrivelse af behandlings- eller rehabiliteringsafdeling
  • Kontaktoplysninger til behandlings- eller rehabiliteringsafdeling
  • Links til relevante hjemmesider
  • Træningsinformationer - video / billeder af relevante øvelser. Et arkiv af træningsvideoer hentes ned på patientens enhed ved første brug af app'en, samt egne videoer.
  • Aktivitetskalender - med mulighed for tilføjelse af behandler / medier mm.
  • Samling af typiske spørgsmål og svar (FAQ)
  • "Mine spørgsmål" - med forslag til kategorier

App’en er beskyttet af password, og den bruges primært af patient og pårørende. Ønsker man at inddrage personalet i brugen, aftales omfanget af dette.

Læs mere på apopleksinet.dk.

App'en er lavet til iPads.


Dagbog til patient efter koma

Sygeplejerskerne på intensivafsnittet skriver dagbog til meget syge patienter som er indlagt længe.

Dansk sygeplejeforskning har vist at det kan fremkalde posttraumatisk stress at vågne op efter dage eller uger i kunstigt koma, og dagbøgerne hjælper patienterne med at udfylde hullerne i hukommelsen.

Patienterne får tilbudt dagbogen når de to-tre måneder efter indlæggelsen sammen med deres pårørende inviteres til en samtale om deres forløb.

I dagbogen beskriver sygeplejerskerne dagligdagen omkring patienten: Hvordan søvnen har været, hvem der har været på besøg, og fotos viser den fremgang der har været under indlæggelsen.

Udover den personlige beretning til patienten indeholder dagbogen billeder og beskrivelser af afdelingen og det udstyr patienten har været koblet på.

Vi begyndte med dagbøgerne i 2011, og konceptet er løbende blevet evalueret og tilrettet. Vi lytter meget til hvad patienterne fortæller og efterspørger. Det sidste tiltag vi har lavet, er et projekt hvor formålet er at nedbringe støjen på afdelingen.


Wayfinding-app

I app'en er en liste over afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Man kan vælge at få afdelingen vist på et kort, en hjemmeside eller at få sendt et link. Man kan også planlægge rejsen derhen vha. et link til Rejseplanen og Apple Maps.

Find fx nærmeste busstoppested, handicapparkeringspladser, kantine, rygeboks, postkasse osv. Der er også links til afdelingernes hjemmesider.

På Palle Juul-Jensens Boulevard (Skejby) kan app'en også bruges indendørs.

App'en hedder "patientapp". Hent den i AppStore eller Google Play.

Læs mere på www.patientapp.auh.dk.


Den sundhedsfaglige coachuddannelse

Uddannelsen giver tænke- og handleværktøjer til at navigere i komplekse, kommunikative udfordringer. Deltagerne får mulighed for at styrke og videreudvikle kompetencer på et systemisk og anerkendende grundlag, så de med et professionelt sigte kan planlægge, gennemføre og evaluere samtaleforløb med patienter.

6 moduler à 2 dage - i alt 12 dage:

  • læringsgrupper
  • systemisk, refleksiv praksis og brug af logbog
  • mindst 8 coachsessioner gennemført af dig
  • solidt teoretisk fundament
  • skriftlig opgave i form af synopsis
  • 2 x 1 times individuel læringscoaching med en af underviserne
  • mundtlig eksamen på baggrund af synopsis og videooptagelse af egen coachsamtale

Kursusbeskrivelse og -tilmelding

Den sundhedsfaglige coachuddannelse (Region Midtjylland)

Status efterår 2016: 37 har taget uddannelsen.

Uddannelsen er akkrediteret af The European Mentoring & Coaching Council (EMCC).

logo for The European Mentoring & Coaching Council (EMCC)


Beslutningsstøtte ved korsbåndsskader

Idrætsklinikken har udviklet et beslutningsstøtteværktøj til patienter med korsbåndsskader. Patienterne skal støttes i sammen med lægen at vælge operation eller træning til bedring af korsbåndsskaden. Beslutningsstøtteværktøjet strukturerer den dialog der er med patienten om valg af behandling af korsbåndsskader.

Beslutningsstøtteværktøjet opstiller i et skema konsekvenserne af de to mulige valg.

Patienten deltager forinden i et præoperativt møde i hold. Mødet afholdes af en sygeplejerske.

Beslutningsstøtteværktøjet er udviklet på baggrund af en granskning af hvordan forløbet ser ud fra patientens synspunkt. Det foregik ved hjælp af:

  • Optegning af patientforløbet
  • Feltobservation
  • Fokusgruppeinterviews
  • Brugerdialog
  • Elektronisk spørgeskema

Resultatet af undersøgelsen var at valget mellem operation eller træning fyldte meget for patienterne.


Patientvejledning i iPaper

Patientvejledningen er sat op i iPaper. Det giver bl.a. mulighed for at linke til film, hjemmeside, RM mv. hvor det er relevant. I indkaldelsesbrevet får patienterne et link til dette informationsmateriale.

Vi valgte iPaper idet regionen allerede har licens hertil. Der er mange funktioner i iPaper, bl.a. statistikfunktionen, som kan gøre os klogere på, hvordan patienterne læser vores informationsmateriale: Læser de hele pjecen eller kun dele af den? Ser de filmene? Tilgår de materialet fra PC, tablet eller smartphone?

iPapers layout tilpasses automatisk til PC, tablet og smartphone, og derfor tilgodeser vi også den større og større del af befolkningen, som benytter andre teknologiske løsninger end PC. iPaper er webbaseret, dvs. at eventuelle rettelser aktiveres med det samme. Det sikrer, at den information, som patienterne modtager/ser/læser, er den korrekte.

Se vejledningen til de Dagkirurgiske patienter.


Koncept for workshop

Workshop-materialet er udviklet og pilottestet i samarbejde med klinikere i Region Hovedstaden.

  • Nemt redskab til at skabe fokus og struktur i arbejdet med servicekulturen
  • Tre individuelle eller samlede øvelser på i alt tre timer (evt. fordelt på tre gange).
  • Bruges i et monofagligt eller tværfagligt team, for eksempel et afsnit
  • Mulighed for at inddrage patienter. Det har man bl.a. valgt at gøre i psykiatrien
  • Faciliteres af lederen selv ud fra en grundig faciliteringsguide
  • Baseret på touchpoints: Hvor har vi kontakt med patienten og mulighed for at give en god serviceoplevelse?
  • Baseret på positiv psykologi: Hvor gør vi det allerede godt, og hvordan kan vi få mere af det?

Lokal forankring
Værktøjet er fordelt til hospitalerne, hvor det enkelte hospital lægger en plan for brugen af det, som tager højde for, hvad der i øvrigt er i gang af initiativer på hospitalet. For at skabe endnu mere lokal forankring, er workshop-materialet udviklet, så afsnitslederen selv med udgangspunkt i en udførlig faciliteringsguide kan facilitere workshoppen med sit team eller sit afsnit. På den måde kan drøftelsen komme helt tæt på de touchpoints, der er på et specifikt afsnit, og den handlingsplan, der kommer ud af workshoppen, kan blive forankret helt ude på det enkelte afsnit.

Praktisk

Workshopmaterialet består af følgende (I Region Hovedstaden har vi valgt at trykke materialet og har sendt det ud som samlet kit til hospitalerne);

  • Indledende board, der sætter fokus på den gode serviceoplevelse med udgangspunkt i medarbejdernes egne oplevelser (print eller tryk i A3-format)
  • Kortlægningsboard, der kortlægger de kontaktpunkter, vi har med patienterne (print eller tryk i 120x160cm)
  • Fokusboard, der samler kommende aktiviteter og fordeling af ansvar.  (print eller tryk i A2-format) (I Region Hovedstaden arbejder vi med driftsmålsstyring. Derfor henvises der til dette)
  • Faciliteringsguide, der giver en udførlig guidning i, hvordan du som leder kan gennemføre workshoppen (pdf)

Find de tre boards her – vær opmærksom på, at kortlægningsboardet, som er den anden øvelse, er det sidste i filen. Hvis du ønsker at få materialet trykt i et trykkeri, kan du bruge disse trykfiler (zip).

Se hvad Region Hovedstadens pilottestere synes om materialet (film, MP4-format).


Interview ved indlæggelse

Interview af patienter ved indlæggelsen om egne interesser, hobbyer og aktiviteter for at kunne tilrettelægge rehabiliteringen individuelt.

Vi arbejder med foruddefinerede spørgsmål. Henvend dig gerne hvis du vil vide mere.


Skulderapp

App'en indeholder en gennemgang af behandlingsforløbet, øvelser og huskelister i forbindelse med operation.

App'en er designet i Region Midtjyllands Appdesigner, og den er blevet til på baggrund af en række interviews, spørgeskemaundersøgelser og dialoger med patienter. En prototype af app'en blev også testet af flere patienter.

Inden arbejdet med app'en gik i gang, vidste man bl.a. at patienterne gerne ville se afdelingens lokaler på forhånd.

Patienterne blev spurgt om hvilke informationer og spørgsmål de ønsker svar på i forbindelse med en ambulant behandling. Afdelingen spurgte også direkte patienter og pårørende om de havde fået gennemlæst alle papirerne. Mange havde ikke læst alle papirer.

Inddragelsen af patienterne viste også at 85 pct. af de adspurgte patienter foretrak visuel frem for konventionel information.

App'en hedder Skulderapp. Hent Skulderapp i Appstore og i Google Play.


Video som patientinformation - praktiske råd

Praktiske råd til mobile videoer er:

  • Det bedste råd til mobile videoer er først og fremmest, at du holder telefonen på langs. Højkantsvideoer er den første fejl, som uerfarne videofolk laver.
  • Køb et stativ til mobiltelefonen. Stativet kan også gøre det nemmere ved håndholdte videoer, da stativet er nemmere at holde stabilt, end telefonen er.
  • Forsøg så vidt muligt at have lidt bevægelse i videoen, når du laver interviews. Bevægelsen giver en fornemmelse af "dogme-karakter" og skaber større troværdighed end statiske videoer. Bevægelsen skal dog være diskret og flydende, så det ikke forstyrrer modtageren.
  • Mobile videoer er absolut bedst til one-on-one interviews eller interviews med mindre grupper.
  • Undgå alt for høje lyde, som personer der råber ind i en mikrofon eller en dyb baslyd fra en højttaler. Lyde i den decibelstørrelse kan få videoens lyd til at "skratte". Men det kommer selvfølgelig an på telefonens kvalitet.
  • Undgå samtidig at filme nær andre støjkilder som f.eks. biler, kopimaskiner og større grupper af mennesker.
  • Undgå at filme folk langt væk, da zooming-funktioner på mobiltelefonen er begrænset.
  • Lysmæssigt arbejder mobiltelefoner bedst, når der er så meget lys som muligt. Undgå dog at filme direkte ind i sollys, skarpe lyskilder og vinduer, da det overeksponerer billedet.
  • Du kan redigere videoer direkte på mobilen via apps som f.eks. Magisto (Android og iOS), Adobe Premiere Clip (Android og iOS) og Splice (iOS).

Læs anbefalinger om længden på videoer (på engelsk).

Find også en række praktiske råd om videokommunikation til patienter i Implementing a video education program to improve health literacy. The journal for nurse practitioners. 2012. Ferguson A. L.


Patienten som mentor

Tidligere patienter lærer fra sig til nye patienter. På Vestdansk Center for Rygmarvsskade mødes en tidligere patient med en ny patient 3 gange. Den nye patient kan stille spørgsmål til én, som har personlige erfaringer med livet efter en rygmarvsskade.

Projektet matcher nyskadede og mentorer, så deres situationer ligner hinanden mest muligt. Det kan være i forhold til alder, skadens karakter eller livssituation.


Dialog - på patientens præmisser

En tværfaglig indsats for kompetenceudvikling indsats skal hjælpe med at sikre, at dialogen med patienten og de pårørende tager udgangspunkt i en forventningsafstemning mellem patient og behandler, hvor patientens egne præferencer, ønsker og erfaringer samt de optimale kommunikative rammer, er kernefokus.

Fra februar til juli 2014 har en antropolog foretaget feltstudier i dagligdagen i de kliniske afdelinger, for at erfare, hvad både patienter, pårørende og medarbejdere oplever som kommunikative udfordringer – situationer vi alle kan lære af. De samlede studier er blevet til et skriv kaldet ”Hverdagssituationer”, der indeholder cases, meningsudvekslinger og patientudsagn, der alle kan bruges til arbejdet med, hvordan vi kan optimere dialogen - både overfor patienten, de pårørende og overfor hinanden som kollegaer og leder/medarbejder imellem.

Der er mennesker bag historierne, og vi vil lade patientudsagnene være til inspiration; Nogle medarbejdere mestrer dialogen med patienten til fulde, mens andre har brug for et værktøj, og disse cases er en god mulighed for noget at læne sig op af og nogle historier der kan anvendes til refleksion. Der arbejdes endvidere med ideen om at oprette et dialogforum med patienter, pårørende og professionelle, hvori man kan fremlægge nogle af disse cases for at bidrage til diskussionen af oplevelsen fra alle sider.

Indsatsen har fokus på flere forskellige initiativer, hvis mål er at skabe forudsætninger for en god dialog mellem patienter og ansatte. Der er etableret patientpanel, hvor ansatte og patienter mødes og udveksler erfaringer. Et særligt koncept for læring kaldet Klager der udvikler er et forum, hvor patientklager præsenteres og undersøges af ansatte, samt ansættelse af tre patientkonsulenter. De tre patientkonsulenter har baggrund som patienter/pårørende og ud fra deres perspektiv arbejder de sammen med ansatte om konkrete forbedringstiltag, bl.a. udvikling og afprøvning af et introduktionsforløb for nyansatte med udgangspunkt i dialog og kommunikation, udarbejdelse af et fælles kodeks for god kommunikation og udvikling af patientpaneler.

Læs mere om projektet på Horsens' hjemmeside.


Patientkonsulenter

I foråret 2015 blev der ansat tre patientkonsulenter på Hospitalsenheden Horsens. I første omgang var det et forsøg som løb til og med december 2015. På grund af den store opmærksomhed og succes med ordningen er patientkonsulenterne også ansat hele 2016.

Konsulenterne har et stort kendskab til sundhedsvæsenet og Hospitalsenheden Horsens som patienter, pårørende eller begge dele. Deres patientperspektiv i kombination med et ønske om at arbejde med kvalitetsforbedring sammen med hospitalets ansatte er deres væsentligste kompetence. De er ansat som en slags ”projektassistenter” på både konkrete udviklingsopgaver og på opgaver de ansatte ude på afdelingerne ønsker bistand til at løse.

Opgaverne i 2015 har bl.a. været: at udvikle og gennemføre patientpaneler med afsæt i patientpanelet på Internt Medicinsk Sengeafsnit P7, afholde frokostmøder under overskriften ”Hvad er vigtigt i en god dialog”, give respons på patientinformation, bl.a. i forhold til hospitalets forløbsbeskrivelser og gennemføre test af patientinformation blandt andre patienter på hospitalet, holde oplæg eksternt om hvad patienter forventer af systemet, når der arbejdes med forbedringer, oplæg om patientinvolvering/patientpanel på Internt Medicinsk Sengeafsnit om afsnittets kulturarbejde og involvering af patientperspektivet.

I 2016 afholder patientkonsulenterne blandt andet et symposium/seminar.

Læs mere om patientkonsulenterne på Hospitalsenheden Horsens' hjemmeside.

Patientkonsulenterne er en del af projektet dialog på patientens præmisser.


Kittelkort til det gode patientforløb

Kittelkortet indeholder 8 gode råd til det gode patientforløb. De 8 gode råd er spørgsmål man kan stille sig selv: Tænker jeg over at...

  • kommunikere forståeligt og differentieret
  • afstemme forventningerne med patienten
  • være patientens partner
  • inddrage de pårørende
  • være patientens læge - ikke systemets
  • være mig mit ansvar bevidst
  • give mig tid
  • jeg er en del af organisationen

Punkterne er uddybet på Yngre Lægers hjemmeside om patientforløb og på kittelkortet.

Find evt. mere inspiration i Godt du spør' fra Hej Sundhedsvæsen.


Illustration af patientforløb

Regionshospitalet Horsens har fået udarbejdet en række illustrationer af et typisk patientforløb. Illustrationerne skal bl.a. bruges til at klæde fremtidens patienter endnu bedre på til deres hospitalsophold.

Illustrationerne vil i en testperiode frem til 1. april blive udleveret i pjeceform til alle nye patienter på Akutafdelingen og Kirurgiske Afdeling. Derudover hænger illustrationen af hele det samlede patientforløb på en væg på Kirurgisk Afdeling.

De nye forløbsillustrationer skal ses som supplement til den dialog, som patienter, pårørende og personale allerede har i løbet af et hospitalsophold. Det er et værktøj til at give patienterne et bedre overblik og afstemme forventninger imellem patienter og personale men også imellem patienter og pårørende, som nu får et konkret redskab til at snakke sammen om patientens forløb.

28 patienter og pårørende har hjulpet hospitalet med at gøre illustrationerne så forståelige og relevante som muligt.

Illustrationerne er tegnet af Process Ink.

Se illustrationer i vedlagte pdf-fil.


Dialogstøtteredskaber

Rapporten angiver konkrete tiltag til patientinddragelse, udvalgt ud fra litteraturen. Tiltagene er udvalgt ud fra de 3 kriterier repræsentativitet, effektmåling og relevans.

I rapporten kan man bl.a. finde beskrivelse af:

  • fotomappe
  • lydoptagelser af konsultation
  • skriftligt referat
  • tjekliste til forberedelse
  • samtale-spil

Dialogstøtteredskaber - konkrete veje til patientinddragelse er skrevet af Martin m.fl. i 2009.


Fra indlagt til udskrevet

Psykiatrien i Region Midtjylland har lavet en flyer som udleveres til patienter indlagt på en psykiatrisk afdeling.

I flyeren gøres man opmærksom på:

  • behandlingsplan
  • udskrivningssamtale
  • betydningen af dit netværk forebyggelses- og kriseplan
  • behandling efter indlæggelse bolig og arbejdssituation efter indlæggelse

I flyeren henvises til et uddybende hæfte, som ligger tilgængeligt online.

Hæftet kan bruges som en arbejdsbog og som en fælles huskeseddel for patient, pårørende, behandler og kommunale samarbejdspartnere. Det kan også bruges i et samarbejde mellem patient, pårørende og personale.

Se flyeren og den uddybende udskrivningsguide Fra indlagt til udskrevet på psykiatriens hjemmeside.

Se regional retningslinje Udlevering af udskrivningsguiden ”Fra indlagt til udskrevet”.


Kemo-guide som app

Som kræftpatient kan det være svært at overskue al den information, man skal forholde sig til, når man begynder på sit behandlingsforløb. Som en hjælp til patienterne har Kræftfdelingen på Aarhus Universitetshospital sammen med Region Midtjyllands Center for E-læring derfor udviklet to apps med oplæsningsfunktion, som til sammen udgør en digital kemo-guide.

Den ene app giver svar på ofte stillede spørgsmål, mens den anden beskriver mulige bivirkninger og giver råd til minimering og forebyggelse af bivirkninger ved kemoterapi.

En af de helt store fordele ved de nye apps er, at der er mulighed for at få alle informationerne læst op ved et tryk på et højtalerikon under hvert emne.

KemoGuide1

Giver generel vejledning ved kemoterapi med svar på ofte stillede spørgsmål ved kræftsygdom og behandling.

Blandt andet behandles følgende emner:

  •         Sådan virker kemoterapi
  •         Hvad kan man selv gøre?
  •         Hvilken støtte og vejledning kan man få?
  •         Kan man fortsætte med at arbejde?
  •         Hvordan taler man med børn om kræft?

KemoGuide2

Beskriver 16 mulige bivirkninger ved kemoterapi samt råd og vejledning til både patient og pårørende i forhold til at forebygge og minimere generne.

Her kan blandt andet findes svar på:

  •         Hvordan opleves træthed anderledes ved kræftsygdom og behandling?
  •         Taber man altid håret ved kemoterapi?
  •         Hvad kan man selv gøre for at forebygge eller mindske kvalme og opkastning?

Begge apps kan downloades gratis via Google Play eller i App Store ved at søge på KemoGuide1 og KemoGuide2.


Guidet egen beslutning

Temadag på 3 timer om guidet egen beslutning i forhold til samtaler mellem sygeplejerske-patient (dialysepatienter)

Metoden tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden om anbefalelsesværdig patientadfærd formidlet på en autonomistøttende måde, så patienten kan tage egne beslutninger om egen adfærd.


Det personlige netværksmøde

Det personlige netværksmøde er udviklet i Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Netværksmødet er foreløbig et tilbud i Kræftafdelingen på AUH til unge med kræft, og p.t. er det et projekt til mennesker med hjernetumorer.

Fremgangsmåde
Patienten bliver informeret om og får tilbudt et personligt netværksmøde så tidligt i behandlingsforløbet som muligt, men mødet kan afholdes, når patienten er klar til det - evt. senere i behandlingsforløbet.

Sygeplejersken arrangerer netværksmødet i samråd med patient og evt. pårørende.

De relevante fagpersoner inviteres af kontaktsygeplejersken (kontaktlægen/behandlingsansvarlige læge i Kræftafdelingen, og evt. andre fx socialrådgiver, fysioterapeut, egen læge, hjemmesygeplejerske, hjerneskadekoordinator).

Patienten og pårørende inviterer de personer fra deres private netværk, som de gerne vil involvere og som har betydning for dem i sygdomssituationen.

Mødet varer 1-1½ time og afholdes på hospitalet i et egnet mødelokale og ledes af to sygeplejersker, der kender patienten. Kommunikationen foregår i en vekselvirkning mellem information, dialog og spørgsmål/svar.

Sygeplejersken har inden mødet drøftet med patienten, om der er emner, der specielt skal lægges vægt på, og om der er emner, som ikke skal berøres.

Sygeplejersken byder velkommen, indleder og fortæller, hvad der skal ske på mødet.

På mødet forklarer lægen om sygdom, behandling, symptomer, bivirkninger, tiden efter behandling/opfølgning og evt. andre behandlingsmuligheder (ca. ½ time). Forlader i reglen mødet herefter.

Eventuelle andre sundhedsfaglige, der deltager i mødet fortæller hvad de kan tilbyde, hvordan og hvornår (10 min). Forlader i reglen mødet herefter.

Sygeplejerskerne, der binder hele mødet sammen, fortsætter mødet og italesætter de udfordringer, der er eller kan komme i hverdagen under sygdommen og behandlingen. Alle deltager i en drøftelse af, hvad der vil være godt at gøre og hvordan netværket kan støtte patienten og de pårørende (½ time).

Mødet afsluttes med en runde, hvor alle får mulighed for at give en melding på, hvordan de har oplevet at deltage i mødet.

Forskningsprojekt
Netværksmøderne er udviklet i Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og har siden 2000 været tilbudt og afholdt i relation til unge med kræft, der indlægges i Ungdomsafsnittet. Et forskningsprojekt har vist, at disse møder kan bidrage til at holde sammen på den unges verden under sygdom og behandling (Olsen & Harder 2009, 2011).

Læs om forskningsprojektet i artiklerne:

  • Olsen PR and Harder I. Keeping their world together – Meanings and actions created through network-focused nursing in teenager and young adult cancer care. Cancer Nursing. 2009; 32, 6
  • Olsen PR and Harder I. Caring for teenagers and young adults with cancer – A grounded theory study of network-focused nursing. European Journal of Oncology Nursing, 2011; 15, pp. 152-159
  • Holmberg M. Netværksfokuseret Sygepleje – interview med Pia Riis Olsen. Fokus på Kræft og Sygepleje, Fagligt Selskab for Kræftsygepleje, 3, 2011
  • Olsen PR. Netværksfokuseret sygepleje hjælper unge med kræft. SYGEPLEJERSKEN. 1.2012; pp. 98-101.

I et endnu ikke afsluttet aktionsforskningsprojekt er det personlige netværksmøde siden 2014 blevet tilpasset og tilbudt til voksne mennesker med hjernetumorer i Kræftafdelingens stråleterapi og i dagafsnittet D7. Resultaterne af forskningsprojektet er endnu ikke publiceret.


Sikker mundtlig kommunikation

Sikker Mundtlig Kommunikation-kurset (forkortet SMK) underviser sundhedspersonale i strategier og redskaber, der styrker teamledelse, kommunikation og samarbejde.

2300 medarbejdere fra Hvidovre Hospital med patientkontakt gennemgik i 2009 et kursus på 4 timer i ”Sikker mundtlig kommunikation”. Kurset er udviklet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og kursets indhold og elementer er hentet fra Crew Ressource Management (CRM), som er et koncept fra luftfartindustrien, der handler om at lære personalet metoder til at kommunikere klart og at blive mere bevidste om egne og andres roller i et teamsamarbejde. Luftfarten er i dag karakteriseret af en høj grad af sikkerhed, hvor forekomsten af utilsigtede hændelser er langt lavere end i sundhedsvæsenet. Derfor har SMK- undervisningskonceptet hentet inspiration fra CRM- metoderne.

Status 2015
Evalueringen af SMK- Projektet fra 2009 viste at man pga. tidspres i klinikken ikke kan bruge 4 timer til SMK- introduktionskursus for nyansatte medarbejdere, og derfor besluttede man at alle nyansatte medarbejdere med patientkontakt skal på et obligatorisk 2 timers SMK- kursus, som er en del af den fælles introduktion til nye medarbejdere.

I flere afdelinger arbejder man med at integrere SMK- principperne lokalt. I Børneafdelingen, Intensiv afdeling, Gastroenheden og senest i Gynækologisk Obstetrisk afdeling trænes medarbejderne i Teamwork og SMK ved hjælp af jævnlig simulationstræning.

Hospitalet har et SMK- underviser team, der bl.a. har varetaget SMK- undervisning for studerende på Metropol, København. I hospitalets lokale Simulationscenter Learning Lab arbejdes der ligeledes systematisk med SMK- principperne i de obligatoriske teamtræninger, hvor medicinstuderende og sygeplejestuderende træner Teamwork og SMK i simulerede akutte patientforløb.

Endeligt har vi udviklet et e-lærings SMK brush-up-kursus som det anbefales at gennemgå en gang årligt som opfølgning på det indledende SMK-kursus.


Patientsikkert sygehus

Projektet er beskrevet på www.patientsikkertsygehus.dk. Der finder man beskrivelser af en række kliniske pakker, forbedringsmodellen (værktøj til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser) og tips & tricks.

Eksempler på kommunikationsværktøjer:

Sikker Mundtlig Kommunikation - strategier og redskaber, der er væsentlige for en entydig kommunikation, et sikkert samarbejde og et godt arbejdsmiljø

feedback-postkort

tryksårspjece - testet på 15 patienter

kort som identificerer tryksårstruede patienter

spil om tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS)

app som beregner risiko for livstruende sygdom

info-hjørne til patienter og pårørende


IPLS-facilitator

IPLS (Interprofessionel  læring og samarbejde) har fokus på bedre samarbejde mellem faggrupper og patienten i sundhedsvæsenet.

Tankegangen bag IPLS er at faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten. På den måde skal der skabes et helstøbt tilbud til patienten. Det gøres allerede i dag, men IPLS vil give en anderledes tilgang til patientinvolvering og samarbejde, så det ikke glemmes i en travl hverdag, men bliver en del af det professionelle, faglige arbejde. IPLS giver redskaber og metoder til et bevidst og systematisk arbejde med patientinvolvering og samarbejde. På den måde bliver det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde hevet ud af sin rolle som periferiydelse og trukket ind som en del af den nødvendige kerneydelse.

Interprofessionel læring og samarbejde kan være en grundlæggende tilgang, der kan samle og forbedre arbejdet med tværgående patientforløb, patientsikkerhed, arbejdet med kvalitetsudvikling, uddannelsesplanlægning og læring.

Mere information

Se IPLS-netværk på vis.dk.

Se hjemmeside for Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i sundhedsvæsenet

Kursusbeskrivelser og -tilmeldinger

Region Midtjylland

Modul 1

Modul 2

Region Hovedstaden

IPLS-facilitator

Udvikling og forankring af interprofessionel læring og samarbejde i praksis (IPLS-Overbygning)


Sygeplejersken spørger borgeren

Sygeplejersker fra Horsens var på biblioteket for at spørge borgere om, hvordan borgere i fremtiden kan involveres på nye måder i sundhedsvæsenet. Sygeplejerskerne var på biblioteket i åbningstiden 3 lørdage i træk, og der var i forvejen gjort reklame for tiltaget.

8 sygeplejersker talte med ca. 60 borgere.

Tiltaget var en del af projektet Fra patient til borger.

Møderne blev fulgt op af to dialogmøder på biblioteket et halvt år senere.


Indkaldelsesbrev med farver og billeder

Vi har opbygget et indkaldelsesbrev til dagkirurgi vha. "nudging-principper" og testet det af på 25 patienter som er interviewet.

En gruppe udviklingssygeplejersker videreudviklede et indkaldelsesbrev med fokus på patientens oplevelse og forståelse af brevet.

Brevet er udviklet på Dagkirurgisk Center, hvor udfordringen var, at op imod 40 % af patienterne ikke mødte helt velforberedte op til dagsoperation. Udviklingsforløbet på Dagkirurgisk Center rummede blandt andet to testrunder af indkaldelsesbrevet og viste, at patienterne tog rigtig godt imod et indkaldelsesbrev med brug af elementer som farver og billeder.

Urologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg har testet et tilsvarende brev.


Dialogstøtteværktøj

Projektforløb med 5 mødegange, hvor praksissygeplejersker og tidligere indlagte patienter sammen udviklede et dialogstøtteredskab, ved hjælp af brugerinddragelsesmetoder.


Kvalitetsundersøgelse vha interview

Nogle af spørgsmålene gik på den skriftlige og mundtlige information som patienten havde fået om smertebehandlingen efter kirurgi. Resultatet blev præsenteret for personalet, og der arbejdes fremadrettet med at forbedre kommunikationen på dette punkt.

122 patienter blev interviewet i denne undersøgelse.

Patienterne blev fx spurgt om:

  • Du har fået noget smertestillende medicin med hjem fra hospitalet – hvor mange piller har du tilbage af dem?
  • Har du taget den smertestillende medicin som det står anbefalet på det skema du har fået udleveret på hospitalet?
  • Aftog dine smerter som forventet når du tog smertestillende medicin?

Vi gennemførte undersøgelsen over en periode på 14-dage i perioden oktober/november 2013. Alle de patienter, der blev opereret på Dagkirurgisk Center i de 2 uger, blev spurgt om de ville være med i undersøgelsen. Hvis de bekræftede, blev de ringet op på 3. postoperative dag.

Spørgeskemaet er udarbejdet af 2 udviklingssygeplejersker og 2 læger.


Brugerdialog

På baggrund af brugerdialog med patienter/pårørende og plejepersonalet har vi forbedret smertebehandlingen for en bestemt patientgruppe. Det blev synligt og italesat via dialogen, da patienterne gav udtryk for et generelt behov. Og personalet reagerede og handlede på det i fællesskab.

Konkret anvendte jeg metoden ”brugerdialog” som led i udviklingen af et patientforløb. Jeg havde besøg af 6 postoperative patienter og 2 pårørende,  og på personalesiden var vi narkoselæge, afdelingssygeplejersken, oversygeplejersken, opvågningssygeplejersken og en hjemmesygeplejerske. Jeg havde hjælp af en facilitator fra HR, Regionshospitalet Herning.

Metoden "brugerdialog" indgår som et element i kurset Kon-tiki.


Palliation for sygeplejersker

Nøglepersonsuddannelsen giver kvalifikationer og kompetencer der gør de professionelle i stand til at magte kontakten med livstruende syge og deres pårørende.

Nøglepersonen skal fungere som rollemodel og ressourceperson i forhold til den palliative indsats i eget kliniske felt. Hun skal tage initiativ til undervisning og vejledning af andre kolleger, og lokalt indgå i et samarbejde med praktiserende læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere og præster. Nøglepersonen skal derudover kunne vurdere behovet for inddragelse af ekspertviden fra palliative teams og hospice.

Det er yderligere hensigten at nøglepersonen holder sin viden ajour ved at deltage i relevante kurser, kongresser, videreuddannelser, netværksgrupper og temadage.

Se beskrivelse af kurset: https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=272

Uddannelsen forløber over 19 dage:
16 dages teoretisk undervisning fordelt på 3 moduler.
1 dags studiepraktik (tidspunkt osv. aftales på kurset).
2 opgaveskrivningsdage, som aftales med din afdelingssygeplejerske ved kursusstart.

Tilbuddet begyndte i 2003. Det er justeret løbende, og det eksisterer stadig.


Klar tale - kodeks for patientkommunikation

Region Sjællands kodeks for god patientkommunikation, klar tale, består af fem overordnede værdier:

  • God forberedelse
  • Klar Tale
  • Respekt
  • Tydelige forventninger
  • Sammenhæng

Region Sjælland har udarbejdet fem film med Søs Egelind i hovedrollen, der viser fem situationer, hvor kommunikationen går galt. Filmene bruges som debatoplæg på sygehusafdelingerne, hvor personalet efterfølgende tager en snak om kommunikationen på deres afdeling, og hvad de kan gøre for at forbedre den. Filmene kan ses på www.regionsjaelland.dk/Sundhed/samarbejde-og-indsatser/Patientkommunikation/Sider/Mundtlig-patientkommunikation.aspx i højre side.

I Region Sjælland brugte man forskelligt supplerende materiale, fx postkort, bl.a. plakater, postkort og pjecer om konceptet.

Læs artikel God kommunikation giver pote på bundlinjen

Region Sjællands kodeks for patientkommunikation


Empatisk patientkommunikation

5 timers temadag for alle ansatte, inkl. interaktiv træning.


Informationsfilm om radiologi

Vi har udarbejdet 4 informationsfilm som ligger på vores hjemmeside: www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-centre/diagnostisk-center/afsnit-ambulatorier-klinikker/radiologisk-afsnit/

De 4 film kan informere patienter før CT-scanning, røntgen, ultralyd og MR-scanning i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg.


App: Mit forløb i Region Syddanmark

App'en ”Mit Forløb” imødekommer den måde, hvorpå mange patienter ønsker at søge informationer og bruge digitale medier. Patienter og evt. pårørende får mulighed for at søge information om eget forløb og får adgang til relevant information, som er evidensbaseret og udvalgt af sundhedsprofessionelle. Informationen er tilgængelig via smartphone, tablet og pc.

Til app'en hører en back-end til klinikerne til f.eks. opsætning, svar på meddelelser, oprettelse af patienter o.lign. og en app til klinikere til advisering om indkomne meddelelser fra patienter samt en test- app til udvikling og opsætning.

Det er målet at lave relevant og forløbsspecifik information, kommunikere med patienter via beskedmodul og give patienten mulighed for at notere egne målinger, som i en senere integration vil tilgå EPJ.

Der er mange forløb på vej i app’en.

Kontaktpersoner er Christian Tvede (se kontaktoplysninger andetsteds på siden) eller Marie Louise Krogh på marie.louise.krogh@rsyd.dk.


Brugerinddragelse gennem sundhedsinnovation

Uddannelsen strækker sig over seks undervisningsdage med ca. en måneds mellemrum og består af workshops, etablering af netværk og mulighed for faglig opsamling med spredning af erfaringer.

Inden uddannelsesstart har deltageren sammen med sin leder udvalgt en konkret udfordring eller problemstilling fra praksis, som afdelingen gerne vil løse gennem brugerinddragelse og innovation.

Uddannelsen afsluttes med en præsentation af resultater og erfaringer fra eget projekt.

Det forventes at deltageren i løbet af uddannelsen arbejder med sin egen problemstilling. Rehabiliteringsafdelingen satte derfor gang i en innovationsproces med brugerinddragelse.

Læs mere på www.syddansksundhedsinnovation.dk/projekter/innovationsagentuddannelse-uddannelse-i-brugerinddragelse-og-innovation.aspx#sthash.LFQOMHk8.dpuf

Bag projektet står Birte Nørrelund (se kontaktoplysninger andetsteds på siden) og fysioterapeut Dorthe Fritsen (63183194, Dofr1@ucl.dk, University College Lillebælt).


Portal: www.minvej.dk

MinVej.dk er online psykoedukation – et digitalt tilbud til psykisk sårbare og syge. I første omgang målrettet unge og voksne. Platformen bygger på et koncept for patientkommunikation, der især er egnet til mennesker, der i lange perioder – eller måske hele livet – må leve med sygdom.

MinVej.dk er:

1) Letlæselig information (lix 34) om forløbet fra sygdom til sundhed – ud fra forskning om integreret kommunikation:

  • Gentagelse af de vigtigste budskaber på tværs af medier – tekst, billeder, film – og ikke mindst ved at bruge materialet som fundament for samtaler i patientforløbet *)
  • Evidensbaseret viden fra højeste niveau – dvs. Sundhedsstyrelsen, Sundhed.dk, ministerier, forskning m.m.

2) Modtagerorienteret kommunikation med indhold defineret af patienter og pårørende:

  • Ud fra patientens perspektiv strækker patientforløbet sig ud over mødet med psykiatrien. Derfor er det ambitionen at dække informationsbehovet fra de første tegn på sygdom til reetablering af en hverdag – på tværs af sektorer og aktører i det offentlige.
  • Ud fra patientens perspektiv er der alt for meget information. Derfor fortæller MinVej.dk ikke alt, men det vigtigste. Formålet er at skabe overblik og simplificere en meget kompleks virkelighed.
  • Ud fra patientens perspektiv er det vigtigt at tale både til hjernen og til hjertet. Derfor kombineres objektiv viden med subjektive brugeroplevelser, ’hvordan det føles’.
  • Patienter og pårørende vil gerne have information om, hvad de selv kan gøre. Derfor er sygdom (behandling) og sundhed (selvhjælp) vægtet som to ligeværdige sider af forløbet.
  • Der er behov for pårørendeinformation. Derfor indeholder MinVej.dk en sektion for pårørende.

3) Digitale værktøjer, der skal understøtte selvhjælp og dialog i patientforløbet:

  • Der er udviklet en app – en logbog, hvor brugeren kan måle sin dagsform på forskellige parametre, fx humør, stress, søvn og fysisk aktivitet:
  • Logbogen kan bruges som ’trivselsmåler’ (’mood tracker’). Ved at være opmærksom på egen trivsel kan brugeren være med til at forebygge, at han/hun (igen) bliver syg.
  • Brugeren – og evt. behandler – kan følge sin udvikling over tid. Fx under behandling.
  • Brugeren kan blive bevidst om sammenhænge mellem psyke, krop og hverdag.
  • Brugeren kan blive mere bevidst om tanke- og handlemønstre, der påvirker ham/hende negativt.
  • Der er også udviklet andre redskaber – bl.a. en kalender (med tilkoblet SMS reminder) og en kontaktliste (hurtig adgang til menneskelig kontakt, hvor det digitale kommer til kort).

Film om værdier

Region Hovedstaden har lavet 5 film som sætter fokus på ’ Imødekommenhed, Klar kommunikation, Respekt, Forventningsafstemning og Sammenhæng’ – vejen til god patientkommunikation.

  1. Imødekommenhed
  2. Klar kommunikation
  3. Respekt
  4. Forventningsafstemning
  5. Sammenhæng

Filmene er en del af regionens arbejde med patientkommunikation. I Region Hovedstaden er filmene bl.a. blevet brugt i flere kursusforløb for klinikere.

Se hvordan Nordsjællands Hospital arbejder med et kodeks for god patientkommunikation.


Stråleplaner i 3D

Projekt med at vise patienterne deres egne stråleplaner i 3D. Vi har udarbejdet en dvd som vi udleverer til patienten.


Relationel koordinering

Det konkrete afsæt er den amerikanske professor Jody Hoffer Gittells undersøgelser af, hvad der kendetegner et velfungerende sundhedsvæsen. De omfattende evidensbaserede undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem behandlingskvalitet og indlæggelsestid og kvaliteten af relationel koordinering. Jf. www.velfaerdsledelse.dk/projekter/1322054209/.

Projektet har gennemført 11 delprojekter. Læs mere om de enkelte projekter i evalueringsrapporten.


Coaching

Læger, sygeplejersker og diætister fra ambulatoriet har i hhv. 2010 og 2012 deltaget på temadage om coaching. Temadagene strakte sig over 3 + 2 eftermiddage.


Konference: Kunsten at kommunikere

Skandinavisk konference om kommunikation i sundhedsvæsenet. Konferencen løb af stablen for første gang i 2014, og næste konference er planlagt til 2016.

Læs mere på kunstenatkommunikere.dk


Den motiverende samtale

Alle sygeplejersker i afsnittet har deltaget i et 5-dages grundforløb i ’Den motiverende samtale’. En evidensbaseret, systematisk samtaleteknik som er patientinddragende og bygger på empati, respekt og anerkendelse. En samtaleteknik, der medvirker til at fremkalde motivation hos patienten til aktivt at udøve egenomsorg og ændre adfærd med afsæt i vedkommendes egne værdier og løsningsforslag.

Som udløber af kurset, er der nedsat et team (10 sygeplejersker) med den funktion at være nøgleperson og sparringspartner for kollegaer i afsnittet. Nøglepersonerne har modtaget et uddybende 2 dages kursus i Den motiverende samtale. De er med deres ideer og initiativer med til at sikre og fastholde den fortsatte udvikling af samtaleteknikken i afsnittet.


Innovationsproces med brugerinddragelse

Patienter og pårørende og andre brugere (tværfaglige samarbejdspartnere m.fl.) er inddraget i hele innovationsprocessen. Både i dataindsamlingen, idegenereringen og koncept-/prototype-udviklingen.

Projektet har resulteret i forskellige IT-løsninger som supplement til den daglige indsats og kommunikation/information til patienterne.

Der er optaget 5 videofilm om patientens vej gennem et fysioterapeutisk forløb optaget i den rigtige kontekst og "virkelige situationer":

  • en film med ”Patientens forløb med fysioterapeuten”
  • en film med ”Vigtigt at vide og gode råd”
  • film med alle øvelser
  • 2 film med patientfortællinger.

Materialet kan ses på app’en ”Mit forløb i region-syddanmark” – Odense , Genoptræning efter brystkræft eller på websiden mit.rsyd.dk - Odense , Genoptræning efter brystkræft.

Herudover har det resulteret i ændring i organisationen af den fysioterapeutiske indsats.

Medarbejderne på afdelingen var på kursus i brugerinddragelse og skulle som en del af kurset arbejde med et projekt i egen afdeling. Projektområdet/ideen blev valgt på baggrund af en henvendelse fra den ledende terapeut/fysioterapeuterne på området.


Astmanaut

Viden og redskaber til astmafamilier. Astmanaut består af en kort animationsfilm om astma, som via mail let kan deles med alle barnets kontakter. Dertil kommer en astmamappe med informationsmaterialer, der bliver udleveret til børnene hos den praktiserende læge eller på hospitalet, en astmataske  og et astmakort. Det hele bindes sammen af en hjemmeside, hvor voksne kan få gode råd og hjælp til at dele information om astma.

Astmanaut tilbyder også en mappe til familier med et barn med astma. Mappen indeholder brochurer og postkort til uddeling, praktiske astmakort som kan udfyldes med oplysninger om barnets medicin, og en astmataske til medicin som er nem at have med på farten.

Mappen udleveres gratis hos lægen, når barnet kommer til astmakontrol. Derudover stiller Astmanaut en tre-minutters film og anden information om astma til rådighed online, så alle med relation til barnet kan uddanne sig til „Astmanauter“: Personer, der kan navigere i et børneliv med astma, og som er dedikerede til at udbrede kendskabet til astma og behandlingen heraf.

Astmanaut er udviklet i samarbejde mellem Viborg Kommune og Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg.

Se mere på astmanaut.dk, eller skriv til kontakt@astmanaut.dk for at høre om hvordan I kan bruge Astmanaut-mappen.


Klar tale - kommunikationskursus for alle ansatte

Udgangspunktet for kurset på Sygehus Lillebælt er Calgary Cambridge-metoden (den systematiske samtale) og de erfaringer Sygehus Lillebælt tidligere har høstet.

Indholdet i kommunikationskurset er overordnet:

  1. Uddannelse af lokale undervisere
  2. Kurser for sundhedsprofessionelle ansat i kliniske afdelinger
  3. Uddannelse af nyansatte
  4. Kurser for sundhedsprofessionelle ansat i serviceafdelinger
  5. Vedligeholdelse af kommunikationskompetencer

En styregruppe overvåger, tilpasser og udvikler programmet.

Uddybende beskrivelse af elementerne

1. Uddannelse af lokale undervisere
I hver afdeling blev 4-8 sundhedsprofessionelle uddannet til at stå for kommunikationstræningen i deres egen afdeling. Dels gennemgik de et indledende 2+1 dages kursus, dels et 2+3 dages kursus.

2. Kurser for sundhedsprofessionelle ansat i kliniske afdelinger
Kurset løber over 2+1 dage med 4 ugers pause mellem de to moduler. Der var 8 deltagere på hvert kursus. Mellem modulerne skal deltagerne øve og optage deres egne patientsamtaler på film. Kurset indeholder bl.a. træning i den systematiske samtale og rollespil.

3. Uddannelse af nyansatte
Underviserne står for 2+1 dages kurser for de nyansatte som andre ansatte har fået, men kursisterne kommer her fra forskellige afdelinger. Der er 8 deltagere på hvert kursus. Kurserne svarer overordnet til kurserne tilpasset de enkelte afdelinger. Der er to typer generelle kursusbeskrivelser: Det ene indeholder et modul om "den motiverende samtale", det andet et modul om "Det alvorlige budskab". Deltagerne kan også få indflydelse på indholdet.

Deltagerne skal på kursus inden for ½ år efter fastansættelse.

4. Kurser for sundhedsprofessionelle ansat i serviceafdelinger
Kurset svarer overordnet til kurset for de kliniske afdelinger, men de skal ikke optage patientsamtaler. Der er 8 deltagere på hvert kursus. 

5. Vedligeholdelse af kommunikationskompetencer
Der er lavet en retningslinje for hvordan man vedligeholder de opnåede kommunikationskompetencer. Fx er der nedsat et netværk for underviserne hvor de kan udveksle erfaringer og viden og få inspiration. Afdelingsledelsen forventes at planlægge en årlig genopfriskning for de ansatte.


tværfaglig kommunikation på fødegangen

Hjemmesiden Jamen, jeg troede ... handler om tværfaglig kommunikation på fødegangen. Almindelige og dagligdags kommunikationsudfordringer, som alle kender.

Alle 5 cases er opbygget efter inspiration fra virkelige hændelser – ofte sådan at en case bygger på flere virkelige forløb. De efterfølgende refleksioner tager på samme måde udgangspunkt i udsagn fra fagpersoner, der var involveret i disse forløb.

De 5 cases er:

  1. vagtskifte
  2. det usagte
  3. UK-fødsel
  4. dyb uenighed
  5. forveksling

Hver case består af:

  • introduktion (anamnese og medvirkende)
  • fødselsforløbet (film)
  • overvejelser (spørgsmål til refleksion)
  • interview med teamet (film)
  • opsamling (film)

Krydspatienter og ekspertsygeplejersker

En krydspatient er en patient, der pga. flere samtidige lidelser har behov for tværfaglig behandling på både kirurgiske og medicinske afdelinger.

Implementeret tiltag: Quickguides for ekspertsygeplejerskerne med det formål at skabe videndeling inden for specialområder og fremme brugen af ekspertsygeplejersker.

Vi anvender fortsat quickguides, og det er muligt for en krydspatient at få besøg af en ekspertsygeplejerske under indlæggelse.


Læring og mestring - uddannelse af fagpersoner

Fagpersoner planlægger, gennemfører og evaluerer forløbet sammen med erfarne patienter – faglig viden og erfaringsviden fra det levede liv med en kronisk sygdom indgår således på lige fod i uddannelsen.

Uddannelsen henvender sig til fagpersoner og erfarne patienter, som skal planlægge og gennemføre uddannelsesforløb for mennesker med kroniske lidelser.

På kurset anvendes en sundhedspædagogisk tilgang, der bygger på deltagelse og dialog, der sikrer deltagerne indflydelse på den formidling, holdnings- og erfaringsudveksling, der sker i løbet af uddannelsesforløbet.

Uddannelsen er opdelt i 4 moduler.

  1. Den individuelle afklarende samtale; Samtale, værdier, kompetencer (målgruppe: fagpersoner)
  2. Læring og læreprocesser; Mestring og mestringsprocesser (målgruppe: fagpersoner)
  3. Samarbejde erfaren patient og fagperson; Hverdagsfortællinger; Gruppeprocesser (Målgruppe: fagpersoner og erfarne patienter)
  4. Samarbejdet mellem erfaren patient og fagperson; Planlægning af uddannelsesforløb (Målgruppe: fagpersoner og erfarne patienter)

Læs mere og tilmeld dig.

Målgruppen for kompetenceudviklingsforløbet er fagpersoner fra hospitaler og kommuner i Region Midtjylland som afholder afklarende samtaler og lærings- og mestringsuddannelser målrettet mennesker med kroniske sygdomme.

Mennesker med kroniske sygdomme, der ønsker at bidrage med egne erfaringer fra livet med kronisk sygdom og deltage som erfaren patient i planlægning, gennemførelse og evaluering af lærings- og mestringsuddannelser for mennesker med kroniske sygdomme.


Folder om brugerdialog

Folderen skal bidrage til at gøre det enkelt for afdelingerne at inddrage patienternes perspektiver i en organisatorisk og professionel udviklingsproces. Det er en beskrevet metode at gå frem efter, som gør det muligt at gennemføre brugerdialoger med eller uden konsulentstøtte.

Folderen er bygget op i koge-bogsform, hvor ”opskrifterne” kan printes direkte fra nettet, rettes til og anvendes. Metoden er gjort let tilgængelig, hvor de ændringer den eventuelt giver anledning til, kan udfordre organisationen.

Læs bl.a. om planlægning af brugerdialog, ufiltreret feedback og kontakt til patienten.

Læs folder "brugerdialog - et kraftfuldt værktøj".


Idékatalog om pårørendeinddragelse

Konkrete værktøjer eller tips til hvad de enkelte hospitalsafdelinger kan gøre i deres arbejde med pårørendeinddragelse.

Kataloget er inddelt i 4 fokusområder:

  1. patienters behandlingsforløb
  2. pårørendes behov
  3. udvikling af personalet
  4. organisatoriske ændringer

Idékataloget indeholder initiativer der håndterer problemstillinger omkring den første kontakt til de pårørende, løbende dialog og information under indlæggelsen og samarbejde om udskrivelse og efterfølgende forløb. Det indeholder initiativer der kan implementeres på tværs af specialer og målgrupper, men også initiativer der skal dække specielle behov. Fx initiativer til forældre til syge børn, unge der er pårørende til en psykisk sårbar og efterladte pårørende efter et dødsfald.

De fleste initiativer kan implementeres direkte på afdelingerne, mens nogle få er gratis, eksterne tilbud som afdelingen eller de pårørende kan gøre brug af.

Se idékataloget om pårørendeinddragelse eller læs mere på Region Hovedstadens side om kataloget.


Find vej-app på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

I app'en kan man fx skanne en QR-kode fra indkaldelsesbrevet og og patientvejledninger. Man kan også vælge afdeling ud fra en liste.

Læs mere om find vej-app'en.

Hent Find vej-app'en i App Store til iPhone/iPad og i Google Play til Android.


Find vej-app

Region Hovedstadens Find vej-app tilgås fra findvej.regionh.dk på en smartphone eller tablet.

På forsiden vælger man et hospital. Man får så en side der svarer til denne:

Find vej-app, eksempel med Bispebjerg Hospital

Se kort film om hvordan man bruger app'en (youtube.com).


Nødkald til læge

Nødkald til læge er et praksisnært tiltag, hvor alle medicinske patienter får udleveret kort ved indlæggelse, som giver ”rettighed” til at blive set af en læge inden for 30 minutter ved oplevelse eller bekymring for sygdom.

Medicinsk afdeling på Regionshospitalet Randers iværksætter mange tiltag for at inddrage patienten og pårørende aktivt i patientens behandling.

Vores hypoteser i forhold til dette tiltag var, at det dels er klinisk relevant at medinddrage patienter i tidlig opsporing af kritisk sygdom, dels at medinddragelse vil medføre en øget tryghed under indlæggelse.

Før implementering af Nødkald til læge gennemførte vi en intervention med projektnavnet: ”Lydhørhed for patientens opfattelse af truende forværring af sygdom under indlæggelse”. Undervejs i projektet ændres navnet til ”Patientudløst lægekald” og i dag, hvor vi har implementeret det, kaldes det ”Nødkald til læge”.

Baggrund og formål
Inspireret af et hospitalsbesøg ved Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston iværksættes projektet oktober 2013. Projektets formål var at undersøge:

  • Om det er muligt at udforme en model for ”patientudløst lægekald”
  • Om det er muligt at inddrage patienter og pårørende i Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
  • Om patientinddragelse vil medføre en øget tryghed under indlæggelse
  • Om denne metode til patientinddragelse kan bidrage til kompetenceudvikling af personalet

Målet var derfor, at udvikle personalets lydhørhed i forhold til patienter og pårørende, så de i højere grad italesætter og reflekterer over, hvad patient og pårørendeinddragelse konkret betyder for patienten og dem selv.

Konklusion og læring
Der er fortsat brug for at arbejde med at invitere patienter og pårørende til inddragelse, således at patienterne overkommer den barriere der ligger i ikke ville være til besvær. Nødkald til læge sender et signal til patienterne om, at man bliver hørt. Vi håber på, at de konkrete kald og opfølgning på disse, kan være med til at skubbe til kvalitetsforbedringer i organisationen.

Næste tiltag er en hjemmeside for medicinsk afdeling og her vil formidlingen af ”Nødkald til læge” blive beskrevet som en mulighed, idet vi håber at patienter og pårørende orienterer sig her.

Ønsker du at vide mere om projektet er du velkommen. Solveig Gram, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk Afdeling M, Regionshospitalet Randers, solgra@rm.dk


Kvalitetssikring af skriftlig patientinformation

Vi har ensrettet og digitaliseret vores patientinformationer, så de altid kan findes på hjemmesiden. Og vi kvalitetssikrer informationerne, så de tager udgangspunkt i patienternes behov og forløb.
For at hjælpe afdelingerne med at kvalitetssikre den information som patienterne får udleveret, har vi lavet en administrativ vejledning og guidelines for skriftlig information, sprog og overvejelser. Vi har gennemført workshops, brugertest og stillet en række værktøjer til rådighed for afdelingerne.
Se mere i powerpoint-præsentationen om kvalitetssikring af den skriftlige patientinformation.

Workshop som kickstarter

  • Workshop for afdelingsledelse, afsnitsledelser og redaktionsgruppe
  • To afdelinger mødes
  • Formål: Synliggøre patientforløb og skærpe fokus på patientens situation og behov
  • Succeskriterier: ‘Aha-oplevelse’ og motivation
    • Forberedelse:Afdelingerne udvælger én patientinformation og beskriver det patientforløb, den indgår i
    • Vi indsamler feedback fra patienter
    • Afdelingernes deltagere læser anden afdelings patientinformation

Ambuflex i lungeambulatorium

Når patienter har fået stillet astmadiagnosen, er opstartet i behandling og har fået en selvbehandlingsplan, kan de blive visiteret til Ambuflex. AmbuFlex er et generisk websystem, som understøtter fleksible ambulante forløb ved brug af PRO (patient reported outcomes) til klinisk beslutningsstøtte. Patienterne besvarer klinisk relevante spørgeskemaer om fx symptomer, trivsel og funktionsevne. En grafisk oversigt over forløbet på baggrund af patientens besvarelser, står til rådighed via MidtEPJ for personalet i ambulatoriet, hvilket giver behandleren hurtig adgang og overblik over patientforløbet og dermed basis for effektiv beslutningsstøtte. Patienter besvarer et elektronisk spørgeskema hver 3. måned. Forud for besvarelsen måles peakflow i 14 dage ved hjælp af en app, TeleAstma AmbuFlex, som downloades via App-store eller Google-play.

Besvarelsen og peakflowmålingerne aflæses af sygeplejersken 3 gange om ugen i patientens elektroniske journal (EPJ). Patientens besvarelser kategoriseres i grøn eller rød zone. Indrapportering i grøn zone betyder, at patienten vil modtage en sms-påmindelse om peakflowmonitorering og besvarelse af spørgeskema om 3 måneder. Indrapportering i rød zone kan efter konference mellem sygeplejerske og læge medføre telefonisk kontakt til patient eller ambulant fremmøde i Lungemedicinsk Ambulatorium. Patienter inkluderet i Ambuflex har ambulant fremmøde i Lungemedicinsk Ambulatorium en gang om året.

Baggrund

Lungeambulatoriet i Diagnostisk Center har gennem det sidste år oplevet et stigende antal udeblivelser af patienter med Astmatisk bronkitis, som skulle have været til en kontrol i lungeambulatoriet. For at knække udviklingen om det stigende antal udeblivelser og forbedre ambulatoriets indsats mod patienterne, er der etableret en projektgruppe, som skal implementere Ambuflex i Lungeambulatoriet.

Med systemet AmbuFlex bliver besøg i ambulatoriet styret af behov frem for af rutiner. Den behandlingsansvarlige sygeplejerske og lægen får nemlig adgang til relevant viden før patientens besøg.
Systemet AmbuFlex udsender korte spørgeskemaer til patienter, der har en kronisk sygdom. Patienterne svarer på spørgsmål om eget helbred, symptomer og aktuel evne til at håndtere egen sygdom. Med AmbuFlex kan patienter undgå at skulle møde til unødvendige kontroller i ambulatoriet – vel og mærke uden at kvaliteten af behandlingen sænkes.

Via spørgeskemaerne får personalet et bedre grundlag at træffe beslutninger på, fordi sundhedsvæsenet systematisk anvender de oplysninger, som patienterne indrapporterer. Ud fra oplysningerne vurderer personalet, om patienten enten skal komme i ambulatoriet, skal ringes op eller blot have tilsendt et nyt spørgeskema efter en tid. Patienten kan også altid selv ønske at blive kontaktet af ambulatoriet eller være med til at vurdere, at der ikke er behov for et besøg.

Ambuflex er udviklet i 2007 af overlæge Niels Henrik Hjøllund ved VestKronik i Hospitalsenheden Vest, men er senere taget i brug af flere patientgrupper og hospitaler. Læs mere på ambuflex.dk.


App: Liv med kræft

App'en fra Kræftens Bekæmpelse er blevet til i samarbejde med patienter og pårørende og tager udgangspunkt i deres behov.

I app'en kan man bl.a.

  • holde styr på sin medicin og blive mindet om at tage den
  • måle sit humør, vægt, smerter og kvalme og holde øje med udviklingen
  • finde huskelister om, hvad man skal huske at spørge læger og andre fagpersoner om
  • læse om sin sygdom

Appen fås gratis til både iPhone og Android.

Læs mere om app'en på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside


Udlevering af skriftligt resumé efter vigtige samtaler

I instruksen er det fremhævet at "Den mundtlige information udleveres til patient eller pårørende, som en skriftlig kopi efter samtalen".

Læs instruksen om Vigtige samtaler med patient og pårørende. Instruksen er en lokal præcisering af den regionale retningslinje for vigtige samtaler med patient og pårørende.

Det er læger fra Anæstesiafdelingen der laver resumé, og ikke stamafdelingslæger


Standardisering af skriftlig patientinformation

I Region Nordjylland standardiserer vi i et flerårigt projektforløb den skriftlige patientinformation. Vi har udviklet et koncept, der i form og indhold sætter rammerne for den skriftlige patientinformation på tværs af regionens sygehuse. Konceptet dækker dels indkaldelsespakken, beskrivelsen af de ydelser som sygehusets specialer levere, den praktiske information, som findes på afsnittene i form af pjecer og skilte og afsluttende information efter endt behandling.
Udover konceptdelen har regionen opbygget en teknisk platform, hvor informationsmaterialerne bygges i Word skabeloner ved hjælp af standardiserede fraser. Derudover er der lavet et regional dokumentcenter (Sharepoint 2013) hvor alle standardiserede dokumenter styres ifht ejerskab, versionering mv. og herfra eksporteres dokumenter til pdf til brug i fx digital post og på web.
Også det organisatoriske arbejde med patientinformation er strømlinet ud fra standardiseringsprincipper. Det betyder at der er udpeget ensartede roller i de lokale enheder, så det sikres at ansvar for daglig drift, udvikling og redigering foregår ensartet i hele det nordjyske sundhedsvæsen.

Konceptet er udviklet af Koncern Kommunikation i samarbejde med sundhedsprofessionelle fra udvalgte pilotafdelinger.

Konceptet og materialerne har været gennem en række kvalitative test hos udvalgte patientgrupper.


ISBAR

ISBAR er en standardiseret måde at kommunikere på særligt ved sektorovergange. ISBAR kan bruges alle steder i sundhedsvæsenet, bl.a. ved vagtskifte, når en person retter forespørgsel til en anden, når ansvar overdrages til en anden person/et andet vagthold og fra en sektor til en anden fx ved overflytninger af patienter.

ISBAR er en forkortelse, der står for:

  • I - Identificer dig selv og patienten
  • S - Beskriv situationen
  • B - Beskriv baggrunden kort
  • A - giv din analyse af situationen
  • R - giv eller få et råd om problemet

Brug af ISBAR kan forbedre patientsikkerheden. ISBARen er lamineret i en lille A6 størrelse og ligger ved alle fastnettelefoner. Ligeledes har hver medarbejder et lamineret ark i lommen eller tasken. Når eksterne samarbejdspartnere (fx sygehus og praktiserende læger) skal kontaktes, hjælper ISBAR med til at systematisere samtalen for medarbejderne i ældreplejen. Oplevelsen er, at dette giver sikkerhed i kommunikationen. Læs mere på Danske Regioners side om ISBAR.


BRICK Hospital

BRICK HOSPITAL er et LEGO-baseret læringsspil, der involverer og udfordrer deltagerne i arbejdet med effektivitet og kvalitet.

Deltagerne i spillet skal samarbejde under tidspres. Patienterne skal igennem udredning, forundersøgelser, operation m.v. Spillet giver kontant afregning på forsinkelser og fejl. God kommunikation og fokus på fælles mål bliver afgørende for succes i BRICK HOSPITAL.

I spillet mødes udfordringer med flaskehalse, overgange, øget tilgang af patienter m.v. Spillet præsenterer forskellige værktøjer til at optimere processer.

En gruppe på 10-12 personer kan spille BRICK HOSPITAL i en session, og der kan afvikles op til fire sessioner samtidig. En session tager mellem tre og seks timer afhængigt af gruppens behov og ønsker.

Læs mere på Region Midtjyllands hjemmeside.

Odense Universitetshospital bruger elementet som en del af deres LEAN-uddannelse. Andre uden for Region Midtjylland kan også bruge værktøjet.


Netværk på vis.dk

Deltag i eller opret et netværk på vis.dk - forum for videnspredning i sundhedsvæsenet.

Deltag fx i et åbent netværk om patienten som partner.

Der kan du dele, finde eller efterlyse erfaringer og gode ideer.

Find alle netværk på vis.dk/netvaerk.


Projektoversigt på vibis.dk

Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet har en oversigt over projekter. I oversigten finder du en oversigt over projekter i Danmark, der beskæftiger sig med brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Projekterne er indberettet til ViBIS i efteråret 2012.

På hjemmesiden finder du også anden viden om brugerinddragelse, fx kan du læse om fordelene ved at inddrage brugere.


Pårørendekit fra Hej Sundhedsvæsen

Pårørendekittet indeholder:

  • introduktionspjecen Den pårørende som partner
  • litteraturgennemgang om fakta om pårørendeinddragelse
  • undersøgelse om besøgstider på danske sygehuse i 2015
  • retorisk analyse af webkommunikation til pårørende
  • folder til pårørende
  • anbefalinger og råd til webtekster til pårørende
  • spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
  • power point-præsentation om inddragelse af pårørende

Find pårørendekittet på Hej Sundhedsvæsens hjemmeside.


Opfølgning på telefon efter operation

I forbindelse med den postoperative information/samtale tilbyder vi patienterne telefonopfølgning første postoperative dag. Det er sygeplejersker som ringer op.

Læs instruks Telefonopfølgning postoperativt v/ sygeplejerske DKA Holstebro.