Astmanaut er sat i verden for at skabe tryghed for skolebørn med astma.

Viden og redskaber til astmafamilier. Astmanaut består af en kort animationsfilm om astma, som via mail let kan deles med alle barnets kontakter. Dertil kommer en astmamappe med informationsmaterialer, der bliver udleveret til børnene hos den praktiserende læge eller på hospitalet, en astmataske  og et astmakort. Det hele bindes sammen af en hjemmeside, hvor voksne kan få gode råd og hjælp til at dele information om astma.

Astmanaut tilbyder også en mappe til familier med et barn med astma. Mappen indeholder brochurer og postkort til uddeling, praktiske astmakort som kan udfyldes med oplysninger om barnets medicin, og en astmataske til medicin som er nem at have med på farten.

Mappen udleveres gratis hos lægen, når barnet kommer til astmakontrol. Derudover stiller Astmanaut en tre-minutters film og anden information om astma til rådighed online, så alle med relation til barnet kan uddanne sig til „Astmanauter“: Personer, der kan navigere i et børneliv med astma, og som er dedikerede til at udbrede kendskabet til astma og behandlingen heraf.

Astmanaut er udviklet i samarbejde mellem Viborg Kommune og Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg.

Se mere på astmanaut.dk, eller skriv til kontakt@astmanaut.dk for at høre om hvordan I kan bruge Astmanaut-mappen.

Hvor og hvornår er tiltaget gennemført

Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg, 2015-