Formålet med brugerrådet er at skabe en bedre og større dialog med brugerne af vores hospital.

Brugerrådet tager emner op, som patient- og pårørende repræsentanter drøfter på formøder eller medformanden indsamler. Desuden kan hospitalet bede brugerrådet drøfte og tage stilling til særlige områder, hvor man ønsker patientens stemme med.

Emnerne har været mange igennem årerne, og ofte viser diskussionerne, at patienter og pårørendes vinkel er anderledes, end de ansatte forestillede sig. De erfaringer bekræfter os i, at vi ikke fuldt ud kan sætte os i patientens sted og har brug for at have dem tæt på for at udvikle sundhedsvæsenet "på patientens præmisser".

Læs flere eksempler på, hvad brugerrådet har drøftet i referaterne: www.vest.rm.dk/patienter-og-parorende/brugerrad/brugerradets-moder/referater

Gode råd

Repræsentanterne for patienter og pårørende skal opleve at deres input gør en forskel, ellers vil de ikke bruge tiden på at deltage.

Effekt

Brugerrådet har arbejdet med forbedringer af hjemmesiden om patientsikkerhed, så man allerede helt ude fra forsiden kan finde et link "hvis noget er gået galt"... bag linket fortæller sygeplejefaglig direktør Ida Götke, hvorledes man indrapporterer en utilsigtet hændelse, og hvordan hændelserne anvendes til at skabe forbedringer.

To repræsentanter har deltaget i en arbejdsgruppe, der skal bidrage til at forbedre hospitalets kultur til at blive "på patientens præmisser". En repræsentant deltager fast til møderne i kvalitetsrådet. I begge fora er der enighed om, at mødernes karakter ændres, når patienter-pårørende-repræsentanter kan involveres direkte i diskussionerne.

Kontaktperson

Charlotte Mouritsen
Kvalitetskonsulent
Kvalitet og Udvikling
Hospitalsenheden Vest
Tlf.: 20952301
Chamou@rm.dk
Kvalitetogudvikling@Vest.Rm.Dk

Hvor og hvornår er tiltaget gennemført

Hospitalsenheden Vest, 2014-