Interkollegial læring skaber værdi for patienterne og handler om at skabe en udviklingskultur i en afdeling/på en arbejdsplads.
Udviklingskulturen indebærer at hele personalet som en naturlig del af deres arbejde med NYSGERRIGHED og RESPEKT for hinanden udforsker hverdagens store som små kliniske handlinger og situationer.
Gevinsten ved at arbejde bevidst med denne tilgang er, at det gavner personalets FAGLIGHED – vi bliver dygtigere, fordi vi gennem spørgsmål og nysgerrighed for hinandens arbejde lærer af hinanden og får øjnene op for, at der findes andre måder at gøre tingene på.
Det STYRKER RELATIONER, fordi vi gennem nysgerrighed skaber åbenhed og ægte interesse for hinanden. Interkollegial læring skaber en platform, hvor vi rent faktisk ser hinanden og ikke bare går blindt forbi hinanden kun med øje for det man selv laver.
Det skaber LÆRING, fordi vi får belyst situationen/sagen og får mulighed for at gøre noget ved det, funderet i flere synspunkter/fagligheder.
Og alt dette til sammen skaber FÆLLES UDVIKLING til gavn for patienterne og for patientsikkerheden.
Måder at skyde arbejdet med interkollegial læring i gang på
Arranger et fællesmøde for hele afdelingen, hvor der i grupper svares på spørgsmålet:
Hvad er spillereglerne for vores interkollegiale læringskultur i afdelingen?
Udpeg to-tre frontløbere for hvert afsnit/afdeling. De skal brænde for opgaven og ville det i en travl hverdag. Frontløbernes opgave er at holde gryden i kog med interkollegial læring overfor deres kolleger. De skal være rollemodeller og gå forrest.
Planlæg at frontløberne har et forum, hvor de kan mødes og udveksle erfaringer og ideer. Det skaber energi og nye initiativer til at kunne fortsætte arbejdet.
Frontløberne kan starte arbejdet med interkollegial læring med, at de øver sig på hinanden steder i forhold til at give sparring/feedback, hvor der er andre tilstede. De kan også starte med at efterspørge feedback.
Alle i frontløbergruppen skal udvælge sig et fokusområde/en opgave, som der skal arbejdes med mellem frontløbermøderne.
Der skal være opbakning fra ledelsen fra alle faggrupper, hvis alle faggrupper indgår i arbejdet med interkollegial læring.
Ledelsen opgave er at prioritere og give tid til arbejdet, men også selv være en del af det.
Personalet får IKKE udleveret en model som støtte til at kunne stille det eller de rigtige spørgsmål. Det vil fjerne fokus fra at arbejde med den naturlige nysgerrighed. I stedet italesættes, at det er i orden at øve sig på at stille spørgsmål og at det er i orden, at man måske nogle gange ikke kommer så godt fra start.
Tag en snak om, hvad arbejdet skal kaldes. Skal det hedde feedback, interkollegial læring eller faglig sparring? – eller er det i orden, at det hedder lidt af hvert, når bare vi er enige om, hvad fundamentet er?
Måder at arbejde med interkollegial læring
En bevidst opmærksomhed på det feedback/interkollegiale læring, som foregår meget af tiden mellem personalet
Iværksættelse af undervisning på tværs af afsnit
Fælles undervisning på tværs af afsnit
Sygeplejekonferencer med fokus på interkollegial læring
Et koncept, hvor alle anæstesisygeplejersker mødes fredag sidst på dagen og taler om situationer, som de har undret sig over i løbet af dagen – Først på dagen kan en frontløber med fordel udstikke et emne for det, som alle skal undre sig over. Eksempelvis hvordan er patientkommunikationen på stuen.
Et koncept hvor alle der på de pågældende stuer SKAL have fokus på feedback/interkollegial læring.
Et koncept, hvor de personer, der har ens brikker skal mødes i løbet af dagen og tale om en situation, som har undret dem i løbet af dagen.
Et koncept, hvor der dagens start kastes en terning. Lander terningen på tallet 4 – er det alle på stue 4, som udøver interkollegial læring den dag.
Udnævn en bestemt dag til belønningsdag. Hver gang der udøves interkollegial læring, må man tage en karamel fra belønningskassen.
Bruge spørgsmål som eksempelvis:
"Hvordan løser vi den her opgave sammen?", "Prøv at fortæl mig, hvordan du gør det, for det er slet ikke sådan, som jeg ville gøre det?", "Hvad tænker du om den her situation?" "Jeg er nysgerrig – fortæl mig lige om det?"
Pointen er, at man bare skal prøve sig frem, øve sig og italesætte dette overfor den man er sammen med, fordi det er den naturlige nysgerrighed, som skal frem.
Det er vigtigt hele tiden at have fokus på arbejdet med interkollegial læring og derfor også at italesætte lige så ofte lejligheden byder sig. Og det er alle, der skal gøre dette. Herved skabes et fællessprog og en fælles forståelse af interkollegial læring.
Et koncept, hvor en sygeplejerske eksempelvis følger en anden sygeplejerske, en serviceassistent eller en læge en dag eller nogle timer, for at få indblik i, hvordan andre arbejder og herved udvider sin horisont.
To personer går sammen om en patient og har fokus på interkollegial læring. Dette giver mulighed for faglig sparring/læring.
En kulturændring som interkollegial læring bliver ikke skabt i løbet af en måned eller to. Det er små skridt frem og nogle gange flere tilbage. Men ved at der hele tiden holdes fokus på potentialet i det konceptet og italesætter det, da skabes også synlighed og bevidsthed omkring det.
Herved indlejres interkollegial læring stille og roligt i måden at tænke og agere på til stor gavn for patienterne, fordi vi som personale hele tiden udvikler vores faglighed og relationer og ikke mindst trivslen i afdelingen.
Rikke Mossin
udviklingssygeplejerske
Operation og Intensiv, Regionhospitalet Randers
Rimoge@rm.dk
Hvor og hvornår er tiltaget gennemført
Operation og Intensiv, Regionshospitalet Randers. 2017-
