Når du laver patientvideo, er det en god ide at være opmærksom på de latente budskaber - dvs:

Medkommunikation: Hvad siger du med din mimik, tøj, attitude, frisure mv. Hvis du i videoen optræder meget alvorlig, kan du være med til at give et forkert billede af afdelingen, hvis I til daglig har en afslappet, hyggelig og ”nede på jorden” omgangstone. Det kan forvirre patienterne i mødet med afdelingen. En meget alvorlig attitude kan endvidere give patienterne en unødig utryghed omkring deres eventuelle sygdom. Tænk over måden som videoen henvender sig til patienterne på. Ud over påklædning, attitude og kropssprog, skal du også tænke over dit ordvalg. Hvis du fx bruger et alt for højtravende sprog, kan det opfattes arrogant og nedladende – dit budskab kan gå tabt. Brug ord som ”spise” i stedet ”indtage”, ”mad” i stedet for ”fødeemner” osv. Du skal selvfølgelig ikke gå lavt i dit sprog.

Medinddrag patienten: Sørger du for at patienten forstår dine påbud? Når du laver video, hvor der er mange informationer om, hvad patienterne skal gøre, er det vigtigt med logiske sammenhænge. Tænk over hvis du beder en patient om at stoppe med at spise bestemt mad i en periode, så skal du følge det op med en forklaring på hvorfor. Du skal forudsætte at patienten siger HVORFOR, og efter et hvorfor, skal der altid følge et FORDI. Dette hjælper patienten til at skabe mening i bestemte budskaber.

Øjenkontakt: Inden for professionel kommunikation har man analyseret hvad der sker mellem publikum og en person på en skærm. Forsøg altid at begrænse den tid, som du taler ind i kameraet – patienterne husker ikke hvad du siger. Måden kaldes ”talking head” inden for kommunikation. Når du ser direkte ind i skærmen og har øjenkontakt med patienten, optræder du som en TV-vært i et studie. Hvis du derimod ser på et punkt ved siden af skærmen, får du ikke øjenkontakt, og for patienten virker det som om, at du taler til en person i studiet - ligesom en TV-gæst taler til en TV-vært. TV-værten har kontakten til seerne og TV-gæsten har kontakt til TV-værten. Hvis I er flere personer på videoen, skal I tænke over om den ene kommer til at virke primær med øjenkontakt og den anden sekundær uden øjenkontakt.

Kontekst: Hvor videoen lægges på hjemmesiden, og hvordan videoen i øvrigt introduceres for patienten. Prøv at sætte dig i patientens sted og overvej dit behov for viden: Hvad skal der ske med mig?  Forestil dig præsentation af tre små videoer: Undersøgelse, Parkeringsforhold ved hospitalet og forberedelse til undersøgelse. De kan præsenteres kronologisk på hjemmesiden: 1. Forberedelse, 2. parkering og 3. undersøgelse – eller de kan præsenteres i en rækkefølge ud fra patientens behov for viden: 1. Undersøgelse, 2 Forberedelse og 3. Parkering.

Ovenstående anbefalinger gives på baggrund af et speciale, på Masteruddannelsen i professionel kommunikation på RUC i 2016, om patientvideoer på Sjællands Universitetshospital.

Se også praktiske råd om video som patientinformation.

Gode råd

Vær i øvrigt bevidst om, at patienterne kan synes godt om en dårlig video, fordi de forventer at videoer fra hospitalet er på en bestemt måde: nemlig lidt kedelige med en læge i hvid kittel, ”lægesprog” og måske en løftet pegefinger.

Kontaktperson

Vivi Rasmussen og Kirsten Kampmann
Tlf: 2236 3961 og 6169 7113
Viraart@Gmail.com / Kampmannkirsten@Gmail.com