Deltagerne lærer at anvende metoder til patient- eller borgerinddragelse og innovation i egen praksis, og at fastholde og styrke metoden via netværk.
Formålet med uddannelsen er at deltagerne bliver i stand til at anvende metoder til patient- eller borgerinddragelse og innovation i egen praksis, og at deltagerne danner netværk som kan fastholde og styrke arbejdet med patient-/borgerinddragelse og innovation fremover.
Uddannelsen strækker sig over seks undervisningsdage med ca. en måneds mellemrum og består af workshops, etablering af netværk og mulighed for faglig opsamling med spredning af erfaringer.
Inden uddannelsesstart har deltageren sammen med sin leder udvalgt en konkret udfordring eller problemstilling fra praksis, som afdelingen gerne vil løse gennem brugerinddragelse og innovation.
Uddannelsen afsluttes med en præsentation af resultater og erfaringer fra eget projekt.
Det forventes at deltageren i løbet af uddannelsen arbejder med sin egen problemstilling. Rehabiliteringsafdelingen satte derfor gang i en innovationsproces med brugerinddragelse.
Bag projektet står bl.a. fysioterapeut Dorthe Fritsen (63183194, Dofr1@ucl.dk, University College Lillebælt).
Vi har pilottestet vores produkt af projektet med 3 interviews, men vores produkt (en APP med Information, instruktion og øvelsesvideoer til brystkræftopererede) er endnu ikke implementeret pga. it-mæssige udfordringer. Vi påtænker at evaluere effekten yderligere, når det er fuldt implementeret.
Effekten af kurset er svær at evaluere direkte – men vi finder brugerinddragelsesmetoden super god ift. optimering af patientforløbet, men meget ressourcekrævende. Samtidig har kurset også bevirket et større fokus på vigtigheden af brugerinddragelse i sundhedsvæsenets indsatser.
Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitetshospital, 2013