Kursus i den motiverende samtale for alle sygeplejersker i et afsnit.
- at øge de sundhedsprofessionelles kommunikationskompetencer for at styrke patientens livsdygtighed og indre motivation til forandring for dermed at forebygge komplikationer
- at udvikle de sundhedsprofessionelles evne til at være innovative og kreative i deres møde med patienten
- at udvikle en pleje- og behandlingskultur, hvor patienten i det mindste er delvis uafhængig af personalet
- at grundlaget for pleje og behandling bygger på fælles beslutningstagning mellem patient og sundhedsprofessionelle.
Alle sygeplejersker i afsnittet har deltaget i et 5-dages grundforløb i ’Den motiverende samtale’. En evidensbaseret, systematisk samtaleteknik som er patientinddragende og bygger på empati, respekt og anerkendelse. En samtaleteknik, der medvirker til at fremkalde motivation hos patienten til aktivt at udøve egenomsorg og ændre adfærd med afsæt i vedkommendes egne værdier og løsningsforslag.
Som udløber af kurset, er der nedsat et team (10 sygeplejersker) med den funktion at være nøgleperson og sparringspartner for kollegaer i afsnittet. Nøglepersonerne har modtaget et uddybende 2 dages kursus i Den motiverende samtale. De er med deres ideer og initiativer med til at sikre og fastholde den fortsatte udvikling af samtaleteknikken i afsnittet.
At alle i afsnittet kommer på kursus mhp. at opnå et fælles sprog, således at kommunikationskulturen i afsnittet bliver en del af det sygeplejefaglige kerneområde.
At fastholde et kontinuerligt fokus på området både fra ledelsen og fra gruppen af nøglepersoner.
Dialyseafsnittet har evalueret egen effekt af sygeplejerskernes uddannelse i samtaleteknikken via en spørgeskemaundersøgelse samt et fokusgruppeinterview. Resultatet viser, at implementeringen har været medvirkende til en holdningsændring, så sygeplejerskerne i stigende grad samarbejder på et ligeværdigt grundlag med patienterne. En sygeplejerske udtaler: ”Nej, vi bliver ikke den der ”over”-sygeplejerske, der taler ned til patienten, vi bliver mere ligeværdige samarbejdspartnere”.
Sygeplejerskerne har oplevet, at der er sket en ændring i deres tilgang til patienterne og at en del af patienterne opnår positive resultater på baggrund af den kulturforandring, som sker i afsnittet og som den motiverende samtale er en del af.
Kurset blev skræddersyet til Dialyseafsnittet af Sundhedsekspressen.
Pia Dalgaard
Afdelingssygeplejerske
Dialyseafsnittet, Medicinsk Afdeling
Regionshospitalet Gødstrup
Tlf: 7843 6752
Pia.Dalgaard@vest.rm.dk
Hvor og hvornår er tiltaget gennemført
Internt kursus i Dialyseafsnittet, Medicinsk Afsnit, Hospitalsenheden Vest (nu: Regionshospitalet Gødstrup). 2011-2014