Det personlige netværksmøde

Patienten bliver informeret om og får tilbudt et personligt netværksmøde så tidligt i behandlingsforløbet som muligt, men mødet kan afholdes, når patienten er klar til det - evt. senere i behandlingsforløbet.

Sygeplejersken arrangerer netværksmødet i samråd med patient og evt. pårørende.

De relevante fagpersoner inviteres af kontaktsygeplejersken (kontaktlægen/behandlingsansvarlige læge i Kræftafdelingen, og evt. andre fx socialrådgiver, fysioterapeut, egen læge, hjemmesygeplejerske, hjerneskadekoordinator).

Patienten og pårørende inviterer de personer fra deres private netværk, som de gerne vil involvere og som har betydning for dem i sygdomssituationen.

Mødet varer 1-1½ time og afholdes på hospitalet i et egnet mødelokale og ledes af to sygeplejersker, der kender patienten. Kommunikationen foregår i en vekselvirkning mellem information, dialog og spørgsmål/svar.

Sygeplejersken har inden mødet drøftet med patienten, om der er emner, der specielt skal lægges vægt på, og om der er emner, som ikke skal berøres.

Sygeplejersken byder velkommen, indleder og fortæller, hvad der skal ske på mødet.

På mødet forklarer lægen om sygdom, behandling, symptomer, bivirkninger, tiden efter behandling/opfølgning og evt. andre behandlingsmuligheder (ca. ½ time). Forlader i reglen mødet herefter.

Eventuelle andre sundhedsfaglige, der deltager i mødet fortæller hvad de kan tilbyde, hvordan og hvornår (10 min). Forlader i reglen mødet herefter.

Sygeplejerskerne, der binder hele mødet sammen, fortsætter mødet og italesætter de udfordringer, der er eller kan komme i hverdagen under sygdommen og behandlingen. Alle deltager i en drøftelse af, hvad der vil være godt at gøre og hvordan netværket kan støtte patienten og de pårørende (½ time).

Mødet afsluttes med en runde, hvor alle får mulighed for at give en melding på, hvordan de har oplevet at deltage i mødet.

Netværksmøderne er udviklet i Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og har siden 2000 været tilbudt og afholdt i relation til unge med kræft, der indlægges i Ungdomsafsnittet. Et forskningsprojekt har vist, at disse møder kan bidrage til at holde sammen på den unges verden under sygdom og behandling (Olsen & Harder 2009, 2011).

Læs om forskningsprojektet i artiklerne:

• Olsen PR and Harder I. Keeping their world together – Meanings and actions created through network-focused nursing in teenager and young adult cancer care. Cancer Nursing. 2009; 32, 6
• Olsen PR and Harder I. Caring for teenagers and young adults with cancer – A grounded theory study of network-focused nursing. European Journal of Oncology Nursing, 2011; 15, pp. 152-159
• Holmberg M. Netværksfokuseret Sygepleje – interview med Pia Riis Olsen. Fokus på Kræft og Sygepleje, Fagligt Selskab for Kræftsygepleje, 3, 2011
• Olsen PR. Netværksfokuseret sygepleje hjælper unge med kræft. SYGEPLEJERSKEN. 1.2012; pp. 98-101.

I et endnu ikke afsluttet aktionsforskningsprojekt er det personlige netværksmøde siden 2014 blevet tilpasset og tilbudt til voksne mennesker med hjernetumorer i Kræftafdelingens stråleterapi og i dagafsnittet D7. Resultaterne af forskningsprojektet er endnu ikke publiceret.

• Det er en utraditionel måde at arbejde på for de fleste sygeplejersker og læger. Det kræver derfor grundige forberedelser at gå i gang, og det kræver ikke mindst ledelsesopbakning.
• Man kommer tæt på patienten og de pårørendes personlige sfære, så det kræver stor opmærksomhed og takt.
• Man skal have patientens og de pårørendes tillid, og de skal have en oplevelse af, at vi er dygtige, har styr på situationen og ved hvad vi har med at gøre.
• Al begyndelse kan være svær men når først man har prøvet at stå for eller deltage i netværksmøder et par gange, så tvivler man ikke længere på, om kompetencerne rækker og at det er meget givende og meningsfyldt at arbejde på denne måde.
• Det skaber et godt grundlag for det videre samarbejde med patienten og de pårørende, og stort set alle patienter og pårørende, der har haft et personligt netværksmøde, giver udtryk for, hvor godt det har været og at det har hjulpet dem.
• Giv altid hinanden kritisk feedback efter et møde. Godt hvis en kyndig men neutral person kan deltage mhp. supervisering (fx en klinisk sygeplejespecialist eller en psykolog).
• Sørg for at mødet afholdes i en uhøjtidelig atmosfære trods det alvorlige emne.

Åbenhed i kommunikationen mellem patienten, familien og det øvrige sociale netværk.

Afmystificerer patientens sygdom og situation og medvirker til at fjerne barrierer.

Faciliterer social støtte fra det sociale netværk.

Det involverede personale (læger, sygeplejersker) udvikler deres kommunikative kompetencer og får en dybere helhedsforståelse af patientens og familiens hverdag og udfordringer, hvad de har brug for og hvordan de som professionelle kan støtte.

Det personlige netværksmøde er et tiltag, der vil være til gavn for mange patientgrupper med kroniske og alvorlige sygdomme, hvor hverdagen og livet forandres over længere tid.