Formålet med Mit Sygehus er at skabe overblik for patienten og inddrage denne i behandlingen.
”Mit Sygehus” imødekommer den måde, hvorpå mange patienter ønsker at søge informationer og bruge digitale medier. Patienter og evt. pårørende får mulighed for at søge information om eget forløb og få adgang til relevant information, som er evidensbaseret og udvalgt af sundhedsprofessionelle. Informationen er tilgængelig via smartphone, tablet og pc.
Til Mit Sygehus hører en back-end til klinikerne til f.eks. opsætning, svar på meddelelser, oprettelse af patienter o.lign. og en app til klinikere til advisering om indkomne meddelelser fra patienter samt en test-app til udvikling og opsætning.
Det er målet at lave relevant og forløbsspecifik information, kommunikere med patienter via beskedmodul og give patienten mulighed for at notere egne målinger, som i en senere integration vil tilgå EPJ.