Efter en undersøgelse kan patienter se et prøvesvar, så snart resultatet er klar. Prøvesvar kan være svære at læse og gøre patienten unødigt bekymret.
Dansk selskab for kommunikation i sundhedsvæsenet har indsamlet en række erfaringer fra patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle for at belyse fordele og ulemper ved den hurtige, digitale adgang til prøvesvar. Resultatet er bl.a. disse gode råd som alle findes på sksnet.dk/digitale-provesvar:
- Gode råd til dig, der skriver digitale prøvesvar
- Gode råd til dig, hvis patient får prøvesvar digitalt
- Gode råd til dig, der behandler en patient, som får prøvesvar digitalt
- Gode råd til dig, der vil læse dit prøvesvar digitalt
- Gode råd til dig, der er pårørende til en patient, som vil læse prøvesvar digitalt.
Indsatsen vandt Sprogprisen 2024.