Konkrete værktøjer eller tips til hvad de enkelte hospitalsafdelinger kan gøre i deres arbejde med pårørendeinddragelse.
Idékataloget kan hjælpe afdelingerne i arbejdet med at få inddraget de pårørende i højere grad.
Kataloget er inddelt i 4 fokusområder:
- patienters behandlingsforløb
- pårørendes behov
- udvikling af personalet
- organisatoriske ændringer
Idékataloget indeholder initiativer der håndterer problemstillinger omkring den første kontakt til de pårørende, løbende dialog og information under indlæggelsen og samarbejde om udskrivelse og efterfølgende forløb. Det indeholder initiativer der kan implementeres på tværs af specialer og målgrupper, men også initiativer der skal dække specielle behov. Fx initiativer til forældre til syge børn, unge der er pårørende til en psykisk sårbar og efterladte pårørende efter et dødsfald.
De fleste initiativer kan implementeres direkte på afdelingerne, mens nogle få er gratis, eksterne tilbud som afdelingen eller de pårørende kan gøre brug af.
Se idékataloget om pårørendeinddragelse eller læs mere på Region Hovedstadens side om kataloget.
Initiativerne i idékataloget er bl.a. udvalgt ud fra at de afdelinger der har afprøvet initiativerne, har oplevet dem som succesfulde tiltag.