I Projekt Livets Afslutning har Viborg, Skive og Silkeborg kommuner, de praktiserende læger og Hospitalsenhed Midt sat fokus på borgers ønsker for livets afslutning.
En række undersøgelser har vist, at borgers ønsker for livets afslutning ikke altid efterleves. Derfor har formålet med projektet været at styrke mulighederne for, at den enkelte borgers ønsker for livets afslutning kan efterleves, og at det sker i tæt samarbejde med borger, dennes pårørende og det sundhedspersonale, der er involveret undervejs.
Formålet med projektet har også været at styrke og nytænke eksisterende indsatser og implementere retningslinjer og anbefalinger i relation til livets afslutning.
Læs mere på www.projektlivetsafslutning.hemidt.dk.
Projekt Livets Afslutning modtog prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ 2022 ved Danske Regioners generalforsamling.
Læs mere i pressemeddelelsen